Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Komedie under åben himmel: Kom til sommerteater i Kunstens baghave

Af Stine Kjølby Christensen

Det har været et hårdt år for kulturen.

Arrangementer er blevet aflyst på stribe, restriktioner har betydet, at færre måtte komme ind og da coronapasset blev indført, blev kulturen igen og igen valgt fra.

Nu er der dog endelig lys forude, og trods (endnu) en anderledes sommer, er der heldigvis stadig masser at opleve i og omkring Aalborg.

Én af de oplevelser, som du ikke må gå glip af i år, er samarbejdet mellem Teatret Slotsgårde, Aalborg Teater og Kunsten, der endnu engang gentages på sidstnævntes smukke amfiscene.

Begejstrede anmeldere

Teatret Slotsgården har de seneste 3 år underholdt det nordjyske teaterpublikum med overraskende og populære fortolkninger af klassiske komedier – og i år er ingen undtagelse.

Frem til den 29. juli kan du nemlig få en helt ekstraordinær og skæv teateroplevelse, når Feydeaus vidunderlige og morsomme farce Damen fra Natcaféen spilles under åben himmel.

Damen fra Natcaféen har allerede fået en forrygende start, og anmelderne er mildest talt begejstrede for sommerstykket.

Komedie under åben himmel: Kom til sommerteater i Kunstens baghave

Handling:

Feydeaus hæsblæsende farce udspiller sig som et drama i kaskader af misforståelser og forvirrede situationer i et hektisk og intenst tempo, hvor de forkerte mennesker mødes på det ”forkerte” tidspunkt og sted: De tages på sengen eller med bukserne nede.

Det er vanvittigt, hvordan mennesker undertiden kan komplicere deres liv unødigt:

Da den respekterede læge Petitpont efter en hård og lang arbejdsdag, beslutter sig for at feste igennem på den populære Natcafé i byen, har han ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at hans bedste ven Mongicourt dagen efter skal finde ham sovende ved middagstid, under en væltet sofa i hans konsultationsværelse.

Mens Mongicourt og Petitpont evaluerer deres våde aften, vågner Crevette pludseligt op i Petitponts seng.

Hvad i alverden gør Crevete, en skønhed fra Natcaféen, pludselig i Petitponts seng?

Crevettes ligefremme og overvældende attitude sætter gang i løjerne og da hun uberettiget bliver forvekslet med Petitponts kone Gabrielle bliver Petitpont sendt ud på en deroute af bortforklaringer og små hvide løgne, der ruller som en snebold, der vokser sig større og større.

Du kan købe billetter lige her.

Del artikel

Andre læser også