Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sommersucces gentages: Restaurant SMAEK lancerer weekendbar

Af Stine Kjølby Christensen
Foto: Restaurant Smaek
Foto: Restaurant Smaek

Det er nu fire måneder siden, at Restaurant Smaek slog dørene op i den ikoniske Casa Blanca bygning Ved Stranden 4.

Smaek har fået en forrygende start og er blevet et spisested for mange nordjyder, som bla nyder godt af Smaeks jumbo tartelet og grillet cuvette.

Udover lækker mad har Smaeks ligeledes et godt cocktailkort med flotte, smagfulde og prisvenlige cocktails, som flere benyttede sig glædeligt af igennem juli måned da Smaek afholdte Sommer Nætter på deres terrasse.

Desværre blev Smaek anmeldt og deres sommerfester måtte lukkes ned. 

Men nu er der gode nyheder.

Smaek gentager nemlig sommersuccesen og rykker festen indenfor i deres flotte lokaler. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Cocktails, pitchers og god stemning

Imorgen, fredag d 1. november (dagen hvor julesneen falder) åbner Smaek op for deres nye Bar X by Smaek.

Baren kommer til at være i stil med Sommer Nætterne som Smaek afholdte i sommer.

Hver fredag og lørdag aften fra kl 22 vil der være DJ på Smaek, og der vil blive serveret cocktails, pitchers, vin og meget mere.

“Det er på ingen måde en Club/diskotek som vi har gang i at lave,” fortæller Mads Hyllested som er medejer af Smaek.

“Vores ønske er at gribe det gode moment, som vi fik lavet i sommer med vores Sommer Nætter og føre festen indenfor i stedet.

Vi har udskænkning og bevilling til kl. 03, så nu er der ikke nogen der behøver at klage over os længere,” siger Mads Hyllested med et glimt i øjet og fortsætter:

“Vi ønsker at Bar X by Smaek skal blive et sted hvor man kan komme og nyde.”

Sommersucces gentages: Restaurant SMAEK lancerer weekendbar
Foto: Restaurant Smaek

Tre forskellige afdelinger med hver sin stemning

Restauranten bliver inddelt i tre afsnit, hvor der i den ene ende bliver rolige lounges med plads til snak og samtale.”

Midten af restauranten vil blive selve cocktailafsnittet hvor du ligeledes kan sidde og snakke, dog med lidt højere musik og den sidste afdeling med høj musik, og mulighed for at danse lidt til DJens lækre toner.

“Vi har i vores natte-del, også fokus på at give vores gæster en ligeså god service, som var de spisende gæster i restauranten, hvor vi efter kl. 22 får et nyt hold værter og værtinder på til at yde den gode service.

Vi ønsker at skabe et sted hvor vi kan få vores gæster til at blive efter deres middag hos os fredage og lørdage.

Et sted hvor gæsterne fra vores øvrige restauranter kan gå hen når deres aften er slut og hvor de kan få deres ”afslutter” eller fortsætte videre i byen.”

Folkene bag Smaek håber i høj grad, at det nye bar-koncept bliver det foretrukne after-dinner sted i Aalborg.

“Byen har i forvejen et par gode bud, og vi ønsker selvfølgelig også at give vores bud på sådan et sted. Vi føler os inspireret af vores kolleger i hovedstaden, som formår at forvandle en restaurant til et natte In-sted,” siger Anne Menendez medejer af Smaek.

Del artikel

Andre læser også