Sommerfest, FjordRock og strik: Så meget sker der i weekenden
Har du endnu ikke lagt planer for weekenden? Så er der hjælp at hente.
Uanset om du er til koncerter under åben himmel, vinfestival, rulleskøjter gennem byens gader, hundehygge eller strikkecafé, er der masser at kaste sig over i Aalborg denne weekend.
Vi har samlet nogle af de arrangementer, der er værd at holde øje med. Læs med!
Friday Night Skate Aalborg

Tag rulleskøjterne på og oplev Aalborg fra en ny vinkel, når Friday Night Skate ruller gennem byens gader fredag aften. Turen er gratis, cirka 15 kilometer lang og foregår i et tempo, hvor de fleste kan være med. Undervejs er der en pause, inden turen fortsætter.
Der kræves ingen forhåndstilmelding. Man møder blot møde op på rulleskøjter kl. 19 foran Aalborg Streetfood i Vestbyen. Der er også mulighed for at leje skøjter og beskyttelsesudstyr, så længe lager haves.
Se mere her.
Hvor:
Foran Aalborg Streetfood
Skudehavnsvej 35, 9000 Aalborg
Hvornår:
12. juni kl. 19:00
Pris:
Gratis
House- og loungemusik i Østre Anlæg

Er du til house, lounge og sommerstemning under åben himmel, så tag forbi Østre Anlæg på fredag.
Her inviterer Blue Machines nemlig til gratis event med musik fra blandt andre Daniel Kandi, Kippi og Clark.
På programmet er blandt andet afro house, deep house, tech house, melodic techno og progressive trance. Der vil være bar med kolde drikkevarer, og hvis du i løbet af dagen spotter et hejst piratflag, er det med at være hurtig. Her sælges fadøllene nemlig til kun 20 kr.
Arrangementet fortsætter desuden dagen efter (lørdag) med endnu en dag fyldt med elektroniske toner og hyggelig stemning i Østre Anlæg.
Se mere her.
Hvor:
Østre Anlæg
Hvornår:
12. juni kl. 15:00-22:00
Pris:
Gratis
Sommerfest på Mortens Kro

Hvis ventetiden til Mortens Kro’s populære julefrokoster føles lidt for lang, er der hjælp på vej. Restauranten inviterer nemlig til en stor sommerfest med alt det, mange kender fra vinterens festlige arrangementer: god mad, underholdning, musik og et dansegulv, der forhåbentlig bliver fyldt til bristepunktet.
Aftenens højdepunkt bliver et besøg af Gry, som optræder med hendes fantastiske Grand Prix-show. Og når først hun går på scenen, tør vi godt love, at “Kloden drejer”.
Se mere og bestil billetter lige her.
Hvor:
Mortens Kro
Hvornår:
12. juni kl. 18:00-01:00
Pris:
Fra 1198 kr.
TATA x Gedulgt – smag prisvindende cocktails

Fredag aften kan du smage prisvindende cocktails, når den københavnske cocktailbar TATA gæster Aalborg i et ambitiøst samarbejde med Gedulgt.
Cocktailbaren TATA har markeret sig som en af landets mest prisvindende cocktailbarer, og er blandt andet kåret til Årets Cocktailbar ved Gastro Awards, ligesom både bartendere og cocktails har opnået international anerkendelse og vundet adskillige priser.
Fredag aften serverer de fire forskellige slags cocktails på Gedulgt i Aalborg.
Gedulgt åbner som normalt klokken 16 og lukker først, når festen slutter.
I hele åbningstiden kan du også bestille Gedulgts egne legendariske cocktails.
Hvor:
Gedulgt Aalborg
Hvornår:
12. juni kl. 18-21
Pris:
Gratis adgang
D’Wine & Friends Vinfestival

Er du glad for vin, er der mulighed for at smage på en lang række forskellige vine, når D’Wine & Friends inviterer til vinfestival i hjertet af Aalborg.
Her handler det ikke kun om vin, men også om mødet med menneskene bag flaskerne og den hyggelige stemning, der opstår, når vinelskere samles.
I løbet af 2,5 timer kan gæsterne smage sig gennem festivalens udvalg af vine og blive klogere på historierne bag dem.
Se mere og køb dine billetter her.
Hvor:
Baggården bag D’Wine Bar
Algade 54, 9000 Aalborg
Hvornår:
13. juni. Kl. 15.30 – 18.00 og kl. 19.30 – 22-00
Pris:
349,- pr. person inkl. smageglas
Sport for alle i Aalborg Storcenter

Sport for Alle vender tilbage til Aalborg Storcenter den 13. juni kl. 10-16 med en gratis dag fyldt med bevægelse, musik og fællesskab i samarbejde med PureGym.
Programmet byder på alt fra Zumba og styrketræning med egen kropsvægt til Bullers børneyoga og et socialt 5 km løb, hvor tempoet er mindre vigtigt end fællesskabet. Undervejs kan både børn og voksne være med til aktiviteter på Centertorvet som lykkehjul og basketball-dyst.
Dagen rundes af med præmier, goodiebags og små overraskelser til deltagerne.
Se hele programmet og tilmeld dig holdene her.
Hvor:
Aalborg Storcenter
9000 Aalborg
Hvornår:
13. juni. kl. 10:00-16:00
Pris:
Gratis
SkovRock – Guldimund og Zar Paulo

Skovrock 2026 skydes i gang i Skovdalen fredag den 13. juni med Guldimund og Zar Paulo.
Sammen åbner de årets Skovrock med en aften i Aalborgs grønne koncertklassiker, hvor både nærvær og høj energi er i fokus.
Se mere og køb billet til koncerten her.
For dem, der vil gøre aftenen til en hel oplevelse, tilbydes der også grillbuffet på Comwell Hvide Hus før koncerten – lige over for Skovdalen. Her serveres sommerlige grillretter og salater, inden turen går videre til koncerten. Prisen er 259 kr. (billet til koncert købes separat).
Se mere og køb billet til grillbuffeten her.
Hvor:
Skovdalen
Kong Christians Alle, 9000 Aalborg
Hvornår:
13. juni. kl 20:00 (dørene åbner kl. 18:00)
Pris:
295 kr.
FjordRock

Der er lagt op til en hel dag med sommerstemning, livemusik og fjordudsigt, når Lions Aalborg igen inviterer til FjordRock ved Limfjorden.
Festivalen er gratis og byder på musik fra middagstid og frem til sent på aftenen. På programmet er blandt andet Soulkompagniet, Østre Gasværk, The Boss (Bruce Springsteen-hyldest) og Arba Revival Band med ABBA-hits.
Senere fortsætter festen med DJ og afterparty i VIP-teltet, og alt overskud går til velgørende formål.
Hvor:
Søsportsvej v/ Jernbanebroen – Aalborgsiden
9000 Aalborg
Hvornår:
13. juni kl. 12-23:59
Pris:
Gratis
Hvalpetræf på Streetfood

Hvis du er vild med hunde, er der god grund til at lægge vejen forbi Aalborg Streetfood i weekenden. Her inviteres der til gratis hvalpetræf på græsplænen foran Streetfood, hvor både hvalpe og voksne hunde kan møde nye legekammerater.
Området forvandles til et lille hundeunivers med blandt andet legeområde og forhindringsbane, og i løbet af dagen kan besøgende også få tips og inspiration til hundelivet fra forskellige aktører.
Har du ikke selv hund, kan du stadig kigge forbi. Der er nemlig gode chancer for både at hilse på en masse firbenede gæster, og naturligvis nyde lidt streetfood i solen imens.
Hvor:
Aalborg Streetfood
Skudehavnsvej 35, 9000 Aalborg
Hvornår:
14. juni kl. 12-15
Pris:
Gratis
Glad søndag i Zoo

Søndag inviterer Aalborg Zoo, Lev Nordjylland og Botilbuddet Tornhøjgaard til Glad Søndag i Aalborg Zoo.
En dag med fokus på fællesskab, oplevelser og trygge rammer for mennesker med udviklingshandicap og deres familier.
Dagen byder på underholdning fra blandt andre Safari Simon, Michael Back og Tornhøjgaard Band, ligesom der vil være mulighed for at møde klovnen Luni og opleve dyrene gennem særlige speaks og fodringer rundt i haven.
Arrangementet er åbent for alle, men er særligt tilrettelagt for mennesker med udviklingshandicap, så dyrene og aktiviteterne kan opleves i et roligt og trygt tempo.
Se mere her.
Hvor:
Aalborg Zoo
Mølleparkvej 63, 9000 Aalborg
Hvornår:
14. juni kl. 11-17
Pris:
Personer med udviklingshandicap kommer ind til 50 kr. med Zoo invitation/sig du er inviteret til Glad Søndag.
Ledsagere er gratis ved fremvisning af ledsagerkort.
Familie og pårørende kan få 50% rabat ved at købe billet via dette link.
Strikkecafé på Café HØK

Trænger du til et afbræk fra skærme, studie eller arbejde, så kan et par timer med strikkepinde, kaffe og godt selskab måske være svaret. Café HØK inviterer nemlig til StrikkeCafé, hvor hyggen er i fokus.
Både nybegyndere og erfarne strikkere er velkomne, og der er mulighed for at få hjælp og inspiration, hvis projektet driller. Også hvis du endnu ikke har kastet dig ud i dit første.
Arrangementet er særligt målrettet unge mellem 18 og 30 år, men alle er velkomne til at være med. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding.
Kan du ikke nå det denne gang, er der ingen grund til at pakke garnet væk. Café HØK afholder nemlig strikkecafé hver måned.
Se mere og tilmeld dig her.
Hvor:
Café HØK
Danmarksgade 49, 9000 Aalborg
Hvornår:
16. juni kl. 15-17
Pris:
Gratis
Læs også: Hele vejen fra København: Prisvindende cocktailbar gæster Aalborg