Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Klosterliv, street art og heksekræfter: Sommeren bliver spækket med spændende byvandringer

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: SETH
Foto: SETH

Hver gang vi skriver om rundvisninger i Aalborg, hvad enten det er byvandringer, rundvisninger i klostret eller street art ture, er I overordentligt begejstrede.

Faktisk så begejstrede at pladserne lynhurtigt rives væk.

Nu kan vi afsløre, at der kommer en kavalkade af spændende byvandringer denne sommer med forskellige temaer, og som altid gælder det om at være hurtigt ude for at sikre sig en plads.

Det er Aalborg Guideforening, der står bag de guidede ture, og denne sommer har de annonceret tre af slagsen: Aalborg Kloster, Street Art og ture under Idrætsmødet, der bl.a. dækker over “hekseture”.

Vi har lavet en oversigt, så I nemt kan finde den tur, I vil på.

Populære rundvisninger i Aalborg Kloster

Først og fremmest er sommerens rundvisninger på plads i Aalborg Helligåndskloster.

Klostret byder indenfor fra den 5. juli til den 18. august, tirsdage og torsdage samt enkelte lørdage. Tirsdagene er på engelsk.

Forårets klosterture har været totalt udsolgte, og klostret rummer da også mange fantastiske fortællinger om munke og nonner, den efterfølgende periode som latinskole og om Churchill Klubben, Danmarks første modstandsgruppe under 2. verdenskrig.

Det koster 75 kroner for voksne at deltage og børn til og med 12 år er gratis.

Køb billetter her.

Klosterliv, street art og heksekræfter: Sommeren bliver spækket med spændende byvandringer
Foto: Stine Kjølby Christensen

Heksetur, street art og Aalborg byvandring under IDRÆTSMØDET

Som noget nyt har Aalborg Guideforening i samarbejde med IDRÆTSMØDET og DM-ugen udarbejdet nogle byvandringer.

Byvandringer

Byvandringerne under IDRÆTSMØDET fra 22.-26. juni er fordelt på en klassisk Aalborgtur med fokus på Aalborgs highlights fra sen vikingetid over renæssance og ind i nutiden.

Det koster 75 kroner for voksne at deltage og børn til og med 12 år er gratis.

Køb billetter her.

Heksetur

Desuden bliver der en hekse- og troldmandstur for børn, der starter hos Fidus i Nørregade. Her bliver du forvandlet til en farlig heks eller en sej Harry Potter – Quidditch troldmand.

Når udklædningen er på plads, skal I rundt i byen, hvor I får historien om heksene i Aalborg.

Heksene havde sågar deres egen hekseskole. I skal også høre om de mange forskellige troldmænd, troldkvinder og de straffe de modtog efter pinligt forhør.

Samtidig får I historien om midsommerens betydning.

Prisen for Hekseturen er 50 kr. for både børn og voksne.

Køb billetter her.

Klosterliv, street art og heksekræfter: Sommeren bliver spækket med spændende byvandringer
Foto: KIRK Gallery

Street art

Den sidste tur i samarbejde med IDRÆTSMØDET er en Street Art tur.

På denne vandring i Aalborgs smalle gader og gyder opsøger I nogle af de mange spændende gavlmalerier malet af internationale og danske kunstnere fra 2014 og frem.

Det koster 75 kroner for voksne at deltage og børn til og med 12 år er gratis.

Køb billetter her.

Mange forskellige oplevelser

IDRÆTSMØDET er sportens svar på det politiske Folkemøde på Bornholm.

Grundlaget er at skabe en fælles mødeplads for alle aktører i idrætslivet i Danmark med mulighed for vidensdeling, erfaringsudveksling, inspiration og masser af aktiviteter på tværs af forskellige grupper og brancher.

“Vi har indledt et samarbejde med Aalborg Guideforening, fordi vi gerne vil give gæsterne på IDRÆTSMØDET mange forskellige muligheder for oplevelser.

En af dem er chancen for at blive klogere på Aalborg,” fortæller koordinator for IDRÆTSMØDET Morten Arvidsson.

Del artikel

Andre læser også