Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sommer-makeover til væggene

Af Redaktionen

Få en helt ny udsigt med plakater og lækkert lys

Når sommervejret ikke er, hvad det har været, har man naturligvis langt mere lyst til at spendere sommeren indenfor og ikke mindst at invitere familie og venner hjem til middag, fest og spilaften. Så hvorfor ikke også give din bolig en lille opfriskning og makeover i samme omgang?

Der skal ikke så meget til, før man virkelig kan mærke, at man har fået en ny udsigt og stemning i boligens rum – du behøver med andre ord ikke købe nye møbler og investere mange penge i projektet.

Plakater lige til din smag

Først og fremmest skal man ikke undervurdere, de billeder og plakater, som dekorerer hjemmets vægge: Du støder på de samme farver og motiver hver dag, og selvom billedet er plakaten til din yndlingsfilm, et skønt minde fra et foto eller et kunstværk, som du virkelig holder af, så kan det i længden gøre øjnene lidt trætte at få den samme udsigt hver eneste dag.

Du behøver skam ikke smide dine yndlingsbilleder ud, men du kan i stedet overveje at flytte rundt på billederne og lade nye plakater flytte ind i huset. Tjekker du forskellige bolig-blogs eller følger du æstetiske Instagramprofiler, kan du helt sikkert finde stilsikker inspiration til dine vægge, som passer lige til din stil – både i forhold til farver og temaer. Hvad med en elegant verdenskort plakat til køkkenet, hvis du elsker at rejse?

Du kan finde et bredt udvalg af plakater på Minida.dk, blandt andet forskellige stilfulde versioner af de populære danske byplakater – og selvfølgelig også Aalborg som byplakat!

Nyt lys giver et lækkert nyt udtryk

Hjemmets lyskilder betyder mere end man måske umiddelbart skulle tro og du kender sikkert den anderledes, friske stemning, der helt simpelt kan komme af at vende skrivebordslampens lys op mod væggen eller at få en ny type pære i loftslampen.

Lys i rummets hjørner og standerlamper, der vender lyskilden op mod loftet, er med til at give en følelse af, at stuen eller køkkenet er større ligesom du får en mere blidt og naturligt lys i rummet. Omvendt kan et for skarpt og anonymt hvidt lys fra en loftslampe give en uvelkommende stemning, hvilket du kan afhjælpe med den rette skærm eller en ny type af lampe, for eksempel med mere flere pærefatninger eller en lysekrone.

Særligt i stuen og soveværelset har boligindretningen godt af at komme ned i højden – der er ikke noget værre end at ligge i sofaen og se tv eller i sengen og så få et skarpt lys fra loftslampe eller sengebordslampe ind i øjnene!

Gå derfor på jagt efter standerlamper og mindre bordlamper, som du kan sætte rundt omkring i rummet. Det vil give en stilfuld og lækker lounge-stemning, ligesom lyset bliver langt mere behageligt. Et solidt tip er at investere i et par forlængerledninger, som kan samles i én stikdåse med afbryder – så er det nemt og praktisk at slukke og tænde lyset om aftenen og strømforbruget holdes på et minimum!

Del artikel

Andre læser også