Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sommer i Kilden: Store comedy-navne optræder i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen

Hele Aalborgs Kildeparken er altid en populær destination om sommeren, hvor den fungerer som det perfekte grønne åndehul med plads til både sol og tiltrængt skygge i ly af trækronerne.

Men denne sommer spår vi, at Kildeparken bliver et endnu større trækplaster for både store og små.

Kildeparken vil i juni og juli danne rammen om et væld af aktiviteter under navnet Sommer i Kilden.

Sommer i Kilden er et samarbejde mellem Aalborg Karneval og Aalborg Kongres & Kultur Center, og de har lavet et program med alt lige fra EM i fodbold på storskærm, comedy, teater, musik, legeaktiviteter, familiearrangementer og meget mere.

Lattergaranti i Kildeparken

En af de aktiviteter, hvor der er gang i billetsalget, er arrangørernes comedy-satsning, hvor der virkelig også er hentet store navne ind, som nok skal sørge for lattergaranti i Kildeparken.

Der er et begrænset antal billetter til hvert show, så det er med at være hurtig, hvis du vil sikre dig billetter.

Den 30. juni er det Natasha Brok og de erfarne herrer Lars Hjortshøj og Andreas Bo, der sørger for underholdningen i Kilden.

Sommer i Kilden: Store comedy-navne optræder i Aalborg

3. juli får Kildeparken fint besøg af Aalborgs helt egen Huxi Bach, inden Mikkel Klint Thorius, Ane Høgsberg, Michael Schøt og Torben Chris underholder den 9. juni.

Den 13.  juli får Kildeparken fint besøg af Omar Marzouk, Brian Mørk og Thomas Hartmann, inden comedy-programmet slutter den 31. juli med Mark Le Fêvre, Brian Lykke og Kasper Gross.

Udover underholdning fra nogle af landets bedste komikere, er der også to såkaldte “Open Mic” i Kildeparken.

Open Mic er komikernes legeplads, stedet hvor magien opstår og nye jokes bliver til, og andre kastet i skraldespanden.

De foregår den 1. og 8. juli, og her har Sommer i Kilden i samarbejde med Aalborg Comedy Club disket op med et line-up af hele 6-9 dygtige komikere, der sørger for at lattermusklerne bliver rørt.

Ved alle comedy-arrangementerne gælder det, at du skal medbringe tæpper og/eller stole, da det ikke er tilladt at stå til arrangementerne. Derudover skal du også huske coronapas.

Du finder billetinfo lige her.

Nyd en lækker picnickurv til comedy

Hvis der er noget, der passer godt sammen er det kombinationen af en tur i parken og en hyggelig picnic.

Derfor passer det jo helt perfekt, at Sommer i Kilden har lavet et lækkert samarbejde med Let’s Eat Aalborg.

Sommer i Kilden: Store comedy-navne optræder i Aalborg

De giver dig mulighed for at bestille fristende picnickurve fra et udvalg af byens spisesteder, og så kan du nyde maden til dit favorit arrangement.

Du kan vælge mellem picnickurve fra Bistro V, La Bottega, Ma Petit France, Pingvin og Ulla T.

Det kan du finde mere info om her.

Sommer i Kilden byder udover comedy på alt fra EM på storskærm, Børne-shows, lørdagslounges og øl-smagning. Find hele programmet her.

Del artikel

Andre læser også