Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Helt gratis: Det Kongelige Teater inviterer til sommerballet tæt på Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Christian Als. PR, Det Kongelige Teater.
Foto: Christian Als. PR, Det Kongelige Teater.

Ballet er ikke noget, der kun kan opleves i guldbeklædte rammer i København.

Hver sommer siden 2006 har Det Kongelige Teaters dygtige balletdansere rejst rundt i landet og vist deres værd i tylskørt og trikot for den danske befolkning under åben himmel.

Igen i år er der gratis balletforestillinger i det fri, hvor både garvede kendere og nysgerrige novicer er velkomne som tilskuere.

Nu har Det Kongelige Teater løftet sløret for årets program, og der er masser at glæde sig til.

Her i Nordjylland er vi så heldige, at vi kan opleve herlighederne godt 20 minutters kørsel fra Aalborg.

Den storslåede balletoplevelse kan nemlig opleves i de spektakulære, lyngomklædte omgivelser i Rebild Bakker fredag 10. juni 2022 kl. 19.00.

Så du kan godt begynde at planlægge, hvad der skal i picnickurven, når du og vennerne eller kæresten skal forkæles med en stor kulturoplevelse i det fri.

I forbindelse med balletten er det blandt andet muligt at afhente en lækker picnickurv hos RebildHus eller Rold StorKro. Læs mere om det her.

Storslåede klassikere

Årets program byder på dansestykker fra den kommende sæsons balletter og fra ballettens repertoire.

Du kan blandt andet opleve uddrag fra storslåede klassiske balletter som ”Svanesøen”, ”Sylfiden” og ”Giselle”, hvor den ulykkelige kærlighed svæver drømmende rundt på scenen, og på sprudlende temperamenter med pas de deux’er fra ”Don Quixote” og ”Juveler”.

Som noget helt særligt får publikum et smugkig på koreograf Gregory Deans helt nye Hollywood-inspirerede ballet ”Gotta Dance!”, hvor to sømænd til Judy Garlands ikoniske stemme møder en pige i en munter, energisk dans.

Det Kongelige Teater rejser rundt i landet og besøger 12 byer i løbet af juni.

Program
Gotta Dance! – pas de trois
Giselle – pas de deux
Rubiner fra Juveler – pas de deux
Svanesøen – spansk dans
Don Quixote – pas de deux
Giselle – pas de deux
Blixen – pas de deux
Svanesøen – pas de deux
Svanesøen – italiensk dans
Sylfiden – divertissement

Turnéplan
Mandag 6. juni 2022 kl.19, Augustenborg Slotspark
Tirsdag 7. juni 2022 kl.19, Byparken, Skanderborg
Onsdag 8. juni 2022 kl.19, Krabbes Grønne Ring, Kjellerup

Fredag 10. juni 2022 kl.19, Rebild Bakker, Skørping
Lørdag 11. juni 2022 kl.16, Resenlund, Skive
Søndag 12. juni 2022 kl.16, Nørre Vosborg, Vemb

Mandag 13. juni 2022 kl.19, Anlægget, Billund
Tirsdag 14. juni 2022 kl.19, Munke Mose, Odense
Torsdag 16. juni 2022 kl.19, Byparken, Korsør

Fredag 17. juni 2022 kl.19, Ofelia Plads, København
Lørdag 18. juni 2022 kl.16, Sydkajen, Nakskov
Søndag 19. juni 2022 kl.19, Karen Blixen Museum, Rungstedlund

Del artikel

Andre læser også