Efter solouheld: Politiet advarer trafikanter i morgentrafikken
Nordjylland er flere steder atter dækket af sne og ramt af frostgrader.
Det giver glatte veje og udfordringer i morgentrafikken.
Tidligt mandag morgen var der da også et solouheld på motorvejen som resultat af de glatte veje. Det skriver TV 2 Nord.
Klar opfordring fra politiet
Ved solouheldet gled bilen ud, hvorefter den snurrede rundt og endte i autoværnet.
Føreren af bilen er uskadt, men det får Nordjyllands Politi til at komme med en opfordring.
“Pas på de glatte veje!” udtaler vagtchef ved Nordjyllands Politi, Lau Larsen, til TV 2 Nord mandag morgen.
De kolde temperaturer under frysepunktet varer ved nogle timer endnu.
Det er først i tidsrummet mellem kl. 9.00 og 10.00, at plusgraderne melder sin ifølge DMI.
De kommende dage er der dog udsigt til udelukkende plusgrader lige over nulpunktet.