Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Solgte over 3000 i forsalg: Josefine Valentin viser vejen til et stærkere selvværd

Af Michael Qureshi

“Kære Josefine. Jeg har lige nærmest slugt din bog, og jeg kan helt ærligt sige, at jeg har grædt, grint og været hele følelsesregisteret igennem.”

Beskeden tikkede ind mindre end 48 timer, efter at bogen “Vilje slår talent” var havnet i postkassen hos de over 3000, som havde bestilt den i forsalg.

Lige siden har Josefine Valentin modtaget massevis af rosende og skønne ord fra kvinder, der har læst bogen.

Faktisk har forlaget netop meddelt, at de ikke kan få flere på lager før tidligst januar. Så salget har siden udgivelsen været brandvarmt.

I en artikel i Jyllands-Posten kan man læse følgende;

“Flere forlæggere siger, at de bruger betegnelsen “bestseller” om en bog, allerede når den er solgt i 5-6.000 eksemplarer. Når man er kommet op i dét antal, giver bogen pæne indtægter til både forfatter og forlag.”

Så at Josefine Valentin allerede i forsalg fik over 3000 bestillinger, har også vakt opsigt på det anerkendte Muusmann forlag.

“De fortalte mig, at det overstiger alt, hvad de tidligere har prøvet med en bog i forsalg.

Det gør mig selvfølgelig stolt,” fortæller Valentin til MigogAalborg.

Solgte over 3000 i forsalg: Josefine Valentin viser vejen til et stærkere selvværd

Fik plantet idéen til et foredrag

Josefine Valentin stråler om kap med efterårssolen uden for hyggelige Caféministeriet midt i Aalborg.

Og man forstår godt hvorfor. Hun har allerede influencer, foredragsholder på cv’et og nu kan hun også tilføje forfatter.

En succesfuld en af slagsen endda.

Men hvorfor skrive en bog?

Et er at have over 40.000 følgere på Instagram og blive betragtet som en af de influencere, der rent faktisk kan rykke noget for annoncører.

Noget helt andet er at skrive en bog, som skal være relevant og læsværdig for folk.

“Det hele begyndte, da der var en til mit foredrag i Shoppen i Aalborg, som spurgte mig, hvorfor jeg ikke skrev en bog. Jeg afviste det ret blankt på scenen.

Men tanken blev plantet i mig, og jeg kunne løbende mærke den vokse.

En dag kom det bare til mig. Jeg skulle skrive en bog, og på et døgn havde jeg fundet på en titel, havde tænkt kapitler igennem og var i kontakt med forlag,” forklarer hun.

Valentin

En helt almindelig pige som har forfulgt sine drømme

“Jeg synes, jeg har meget at give af.

Jeg vil gerne med min bog være med til at løfte andre mennesker. Jeg er selv en helt almindelig pige, som arbejdede i 13 år som hjemmehjælper.

Men jeg favnede ikke dengang mit fulde potentiale. Jeg besluttede mig for at lave noget, jeg var passioneret omkring, og jeg sprang ud i at forfølge min drøm.

Det har været benhårdt, kostet mange søvnløse nætter og frustrationer.

Men når jeg kan bestige det bjerg, så kan alle.

Man skal bruge sit liv til at gøre det, hvor man er allerbedst, og det forsøger jeg at give nogle gode råd og erfaringer med i bogen,” fortsætter Josefine Valentin, der bor i Nørresundby med sin mand, stand-up komiker og vært, Nicolaj Lange.

Solgte over 3000 i forsalg: Josefine Valentin viser vejen til et stærkere selvværd

Uddannelsesforløb med selvudvikling

I marts 2019 begyndte Josefine Valentin på NLP-uddannelsen i Aalborg. Et uddannelsesforløb med lederskab og selvudvikling i fokus.

Det har gjort hende langt stærkere i de valg, hun træffer.

“NLP-uddannelsen har gjort mig skarpere på, hvor jeg lægger mit fokus.

Med øget fokus på at blive bedre på min egen banehalvdel, skaber jeg nu større og bedre resultater for mig selv,” forklarer Josefine Valentin.

Med “Vilje slår talent” viser hun vejen til et bedre selvværd.

Det at prioritere egne behov og drømme frem for at “please” andre, eller gøre hvad omverden forventer af en.

Solgte over 3000 i forsalg: Josefine Valentin viser vejen til et stærkere selvværd

Kapitel handler om udfordringer i barndommen

Men det var også en sårbar proces at skrive bogen.

I første kapitel handler det meget om hendes barndom og de udfordringer hun mødte gennem sin opvækst.

“Det var klart det sværeste kapitel, da jeg ikke ønsker at træde nogen over tæerne.

Min opfattelse af det der har været, er ikke nødvendigvis den samme som min familie.

Jeg har haft det svært med mig selv, og har i perioder syntes, at det var svært for mig og det at være mig.

Men i min proces med selvudvikling har jeg lært, at det ikke hjælper at bære offerrollen.

Jeg har nu vendt det om og ser i dag oplevelserne i min opvækst som styrker, og årsagen til at jeg lykkedes som menneske,” fortæller Josefine Valentin.

Hun var dog ekstremt spændt på særligt moderens reaktion, da der gik knap et døgn før hun fik feedback, efter bogen var afleveret.

“Min mor fortalte, at hun havde læst hele bogen, og hun var pavestolt af mig, og hvor langt jeg var nået.

Det var store ord og meget overvældende. Det betyder så meget for mig og vores fremtidige relation”

Solgte over 3000 i forsalg: Josefine Valentin viser vejen til et stærkere selvværd

Har fået positive tilkendegivelser

I det hele taget har jeg så fået så varme tilkendegivelser fra folk, der har læst bogen. Både fra folk jeg kender, og dem der har skrevet til mig i indbakken.

Jeg får helt kuldegysninger over, at min bog kan røre andre mennesker.”

Hun fortæller også om influencer-livet, som er et fuldtidsjob for Josefine Valentin, og i Nørresundby-hjemmet har ingen i husstanden et “almindeligt” arbejde.

“Mange tror, at det er så glamourøst.

Men der ligger så hårdt arbejde bag det hele. Intet kommer af sig selv. Der er da flere, som gennem årene har sagt til mig og måske mest Nicolaj, hvornår vi fik et “rigtigt” arbejde.

Men dem vinker vi til fra scenen, når Nicolaj har udsolgte shows i hele landet.”

Startede tryouts med at købe tøjet selv

Hun fortsætter;

“Det er nok de færreste, der ved, at jeg startede mine “tryouts” (hvor Josefine Valentin på Instagram viser tøj fra butikker) med, at jeg selv havde brugt 500 kr. til at købe tøj i Salling.

Der købte jeg så tøj for mine egne penge og lavede de her tryouts for at butikkerne kunne få øjnene op for værdien af det marked.

Den dag jeg fik min første sponsoreret pakke var jo en festdag. Men det viser også, at jeg har besteget bjerget sten for sten.”

Nu satser Josefine Valentin især på sine foredrag, hvor hun kommer godt rundt i landet, og ingen kan længere være i tvivl om, at når hun sætter sig for noget, så fører hun det ud i virkeligheden.

For vilje kan flytte store bjerge.

Del artikel

Andre læser også