ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Solgt i flere supermarkeder: Tilbagekalder æg med risiko for skimmelvækst

Af Redaktionen
Dava pressefoto
Dava pressefoto

Økologiske æg solgt i en række supermarkeder tilbagekaldes nu, da kondensdannelse giver risiko for skimmelvækst.

Det oplyser æggevirksomheden Dava Foods i en pressemeddelelse.

Æggene er solgt i Netto, Føtex, Bilka, Meny, Spar, Min Købmand og Letkøb.

Risiko for skimmelvækst på æggene

Det er æg solgt under mærkerne “ØGO økoæg”, “Salling økoæg” og “Dava Bæredygtige økoæg”.

Tilbagekaldelsen skyldes, at der er risiko for skimmelvækst på æggene.

Risikoen hænger sammen med formodet kondensdannelse på æggeskallen, skriver Dava Foods.

– Skimmelvækst gør æggene uegnet til konsum.

– Konsumenter skal kassere æggene eller levere dem tilbage til, hvor man har købt dem, skriver Dava Foods i pressemeddelelsen.

Æggene kan kendes ved, at de er mest holdbare til den 8. august 2022, og at de bærer en af fire særlige 13-cifrede stregkoder:

5701607586991, 5701607587042, 5701607590134 og 5701607589466.

Del artikel

Andre læser også