Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Solen er tilbage nu: Så meget gang i Aalborg er der i dag

Af Michael Qureshi

Efter et par dage med tunge skyer og adskillige byger, så er solen endelig brændt igennem og kommer til at skinne over Aalborg hele lørdagen.

Derfor er det perfekt til at tage ud og opleve byen, og alt det der sker i dag i forbindelse med DGI stævnet.

Her er et udpluk af de ting vi mener du bør opleve;

Beach Handball

Tag ud og oplev en lidt speciel disciplin, når der spilles strandhåndbold ude i Vestre Fjordpark.

Vestre Fjordpark
Fra 9-16.30

Fitnessmesse i Nordkraft

Mød en masse udstillere og prøv det nyeste lækre udstyr i Kedelhallen og på Turbinetorvet. Der kommer godt gang i Nordkraft.

Nordkraft
9-17

Nordea Fondens Luftballon

Prøv en tur i en luftballon, der kommer omkring de 15 meter op i luften og få et overblik over vores skønne by.

Vestre Fjordpark
9-19

X-Factor koncert

Der kommer til at være en masse events for alle aldre i Eniig-teltet i Slotshaven. Blandt andet X-Factor koncert.

Havnefronten
9.30-18

 

Gymnastikopvisning på Gl. Torv

Hele dagen igennem er der flotte opvisninger fra gymnaster fra hele landet. Kom ned og mærk den elektriske stemning.

Gl. Torv
10-16

Springeren inviterer inden for

Tag ud og nyd en kold fadøl fra Nibe Bryghus og en pølse, mens man oplever de skønne omgivelser ude på Springeren i Vestbyen.

Vestre Fjordvej 81
11-22

Randi Laubek koncert

Populære Randi Laubek, der har vundet seks Danish Music Awards spiller i midtbyen

Toldbod Plads
16-17.15

Danish Street Cup 2017

Danmarks bedste streetfodbold-spillere findes i et par intense finaler.

Havnefronten
18-19

Hit Orchestra (Thunderpower)

Der bliver fuld knald på hits gennem alle årene, og der bliver masser at danse til og skråle med på. Der er DJ fra Thunderpower i pauserne.

Toldbod Plads
20.15-01.00

Østkyst Hustlers koncert

Der er kommer en masse af de gode gamle hits fra de legendariske drenge fra Østkyst Hustlers.

Slotspladsen
21-22.15

Johnny Deluxe Feat Christian Brøns

Igen er der nostalgi på programmet, når hitmagerne Johnny Deluxe og Christian Brøns indtager scenen.

Gl. Torv
21-22.15

Thunderpower

Et af landets største party crews giver den fuld gas. De er top DJs i landet og spiller op til den store fest.

Slotspladsen
22.15-23.30

The Antonelli Orchestra ft. Shaka Loveless & Barbara Moleko

Det her kan ikke blive andet end fantastisk. Tre stærke navne på samme scene.

Slotspladsen
23.00-00.15

Bryan Adams Tribute

Han har lige spillet på Nibe Festival, men hvis du glippede selve verdensstjernen, så får vi det næstbedste med det her band.

Gl. Torv
23.59-01.00

Vil du have det fulde overblik over samtlige aktiviteter i dag – så klik lige her

Del artikel

Andre læser også