March, parade og uniformer: Soldater indtager Aalborgs gader

Det plejer altid at være et stort tilløbsstykke, når Trænregimentet traditionen tro byder velkommen til de nye værnepligtige med en march igennem byens gader.
På fredag den 18. februar har folk i Aalborg mulighed for hilse på det nye hold værnepligtige ved Trænregimentet.
Det sker når de 233 nye soldater, fra Aalborg kaserne, officielt bliver budt velkommen af Aalborg kommune.
Arrangementet starter kl.10.00 på Honnørkajen, ved Aalborg havnebad, hvor der vil blive afholdt en kort parade.
Soldaterne vil herefter marchere til Aalborg Kongres & Kulturcenter, hvor der vil blive afholdt en reception for de nye soldater.
Ved receptionen vil, blandt andre, Aalborgs 2. viceborgmester, Vibeke Merete Gamst, byde soldaterne velkommen ti Aalborg.
Vil påvirke trafikken
Trænregiment opfordrer Aalborgs beboere til at møde op, enten ved paraden eller langs marchturen, og være med til at give de unge soldater en varm velkomst til byen.
Soldaternes march går via ”Ved Stranden” og ”Vesterbro”, og kan medføre trafikale gener i perioden kl.1015-1045.
Trænregimentet håber, at Aalborgs beboere vil bære over med dette, og at de vil give soldaterne et smil eller et vink med på vejen.
Program fredag d. 18. februar
10.00-10.15 – Parade på Honnørkajen.
10.15-10.45 – March gennem Aalborg
Rute: Honnørkajen – Toldbod Plads – Ved Stranden- Vesterbro – Aalborg Kongres & Kulturcenter.