Skal nu i retten: Solcenter i Aalborg udsendte for høj stråling

Det kan være dyrt at give kunderne mere end de har betalt for det.
Det må et solcenter i det sydøstlige Aalborg sande. De står nu til en større bøde. Det skriver TV 2 Nord.
Solarierne i solcentret gav den nemlig maksimal gas, og det var en overtrædelse af den såkaldte “solarielov”.
Ifølge sigtelsen som TV 2 Nord har set, så oversteg strålingen fra ansigtssolene langt over det tilladte, og især i den ene kabine var det tre gange mere end det tilladte.
Retssag venter
Nordjyllands Politi kvitterede i første omgang med en bøde, men da bøden ikke er blevet betalt, så venter der nu en retssag for solcenterejeren.
Det kan medføre en bøde på mere end 60.000 kr.