Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gastronomisk scoop: Læsøs mest hypede spiseoplevelse rykker ind i Aalborg

Pier 5 Hotel i Aalborg inviterer til fire unikke aftener med langbordsmiddage, når den ekstremt populære Læsø-restaurant Sola og dens stifter, et af landets varmeste kokkenavne, Kamilla Kristensen, flytter sit populære Læsø-koncept fra Vesterø til havnefronten i Aalborg til fire eksklusive aftener i december.

Den anmelderroste Læsø-restaurant Sola har på rekordtid opnået kultstatus blandt både lokale og besøgende på Læsø.

Nu får aalborgenserne en sjælden mulighed for at opleve både restaurantens univers og stifter Kamilla Kristensens social dining-koncept, Sola Sociale, når Pier 5 Hotel dækker op til langbordsmiddage den 12., 13., 19. og 20. december.

Gastronomisk scoop: Læsøs mest hypede spiseoplevelse rykker ind i Aalborg

Langborde og nærvær i centrum

Bag Sola, der tidligere gik under navnet VesterØL, står Læsø-fødte Kamilla Kristensen – en af landets varmeste kokkenavne – hvis kompromisløse tilgang til råvarer, gæsteoplevelser og personlig fortælling har gjort Sola til en af Læsøs mest eftertragtede spiseoplevelser.

Med Sola Sociale har hun skabt et koncept, hvor sæsonens smage, langborde og nærvær er centrum, og netop dén stemning tager hun nu med til Aalborg på fire eksklusive aftener i december.

“Vi er enormt stolte over at kunne præsentere Sola og Sola Sociale på Pier 5.

Kamilla er ikke bare et stærkt gastronomisk talent – hun har skabt et helt særligt univers, som man normalt skal med færgen til Læsø for at opleve.

At hun nu rykker ind hos os for fire eksklusive aftener, er noget af det mest spændende, Aalborg kan byde på inden for den gastronomiske verden, og vi er sikre på, at der bliver rift om det begrænsede antal pladser,” siger hotelchef Mike Sthyr fra Pier 5 Hotel.

Gastronomisk scoop: Læsøs mest hypede spiseoplevelse rykker ind i Aalborg

Fire aftener, man vil huske

Aftenerne fuldendes af en skræddersyet cocktail- og vinmenu udviklet af Mette Marx Christensen fra Vaerft Cocktailbar, som har nøje udvalgt både cocktails og vine, afstemt efter retterne fra Sola Sociale.

“Social dining handler for mig om at skabe rum for mennesker – og om at lade smagene få lov til at starte samtalerne.

Jeg glæder mig helt vildt til at tage noget af stemningen, råvarerne og sjælen fra Sola med hele vejen fra Læsø til Aalborg, og jeg håber, vi kan give aalborgenserne fire aftener, de vil huske,” siger Kamilla Kristensen.

Som gæst kan man vælge mellem en lille eller stor menu og til begge menuer kan der tilkøbes en cocktail- eller vinmenu fra Vaerft Cocktailbar udviklet særligt til at fuldende oplevelsen.

Menu og priser:

Snacks

Snekrabbe high-five
En hummerklo-krustade med krabbesalat og tørret tomat.

Tatar med syltet rensdyrløg
Tatar rullet i rødt shisoblad med syltet mos.

Saltet æbleskive med æbleflæsk
Sprød æbleskive fyldt med æblekompot, løg og bacon.

Brødservering

En lille juledekoration med smørlys og rosmarin-focaccia.

Forretter

Jomfruhummertatar med grillet agurk
Tyndt udskåret jomfruhummertatar med små kugler af agurk og soyabønner. De resterende agurker grilles og bruges til en skummende sauce.

Kammusling med jordskok og dild
Stegt kammusling med jordskokkepuré anrettet som en perlekæde. Resterne af kammuslingen koges til sauce smagt med jomfruhummerskaller og skilt med estragonolie.

Hovedret

Andebryst med bagte rødbeder
Halvt andebryst serveret med små blommebagte rødbeder, bitter salat og en sauce på and og brombær.

Dessert

Ris à la mande med flamberet appelsin
En let ris-à-la-mande-creme med flamberet appelsin, dækket af en blomst på mousse og syrlig appelsingelé.

Priser for servering:

Den store menu // 545,- (Starter kl 18:30)

Snacks – Brødservering – Jomfruhummertatar – Kammusling – Andebryst – Ris á la mande

Den lille menu // 395,- (Starter kl 19:00)

Snacks – Andebryst – Ris à la mande

Cocktail- eller vinmenu kan tilkøbes for:

Stor cocktail/vinmenu 495,-

Lille cocktail/vinmenu 295,-

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.