Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sol med omtanke: Aalborg-firmaet Tropic Sun vil revolutionere branchen

Af Michael Qureshi

Annonce

For 21 år siden blev en snak imellem to brødre på en tur til New York starten på et eventyr.

Snakken udmøntede sig i et solcenter på Kastetvej 60 i Aalborg. Det blev det første af rigtig mange forretninger, og i dag tæller Tropic Sun porteføljen centre i store dele af Danmark.

Dermed er virksomheden med hovedsæde i Aalborg en af landets største og mest succesrige udbydere på markedet.

Michael Grau har været selvstændig, siden han var 21 år gammel, og med et godt øje for hvad der er trendy og manglede på markedet, hårdt arbejde og sin opsparing fik han åbnet den første Tropic Sun.

”Jeg synes ikke, der var noget, der kunne måle sig med det, vi gerne ville lave. Jeg havde lokalet på Kastetvej 60, og jeg vidste, at mange mennesker dengang gik i sol. Men der manglede noget, og det viste sig, at det var Tropic Sun, der manglede,” fortæller Michael til MigogAalborg.

Blandt de første med franchise i Danmark

Det hele startede som et bijob for Carina og Michael Grau, der med slid og succes har gjort drømmen til virkelighed.

Med hjælp fra Michaels bror, Søren Grau, som er grafiker i USA, fik Carina og Michael senere hen startet et helt nyt franchisekoncept.

Selve franchise konceptet var ikke kommet til Danmark på samme måde, som det er i dag, så der blev satset på noget der dengang var et forholdsvis uprøvet koncept, og det krævede benhårdt arbejde at få udarbejdet forretningsplan og kontrakterne.

“Fordi mine brødre bor i USA, og vi mange gange har besøgt landet, vidste vi, at for  kunne vækste, blive større og stærkere på markedet måtte vi have flere aktører med på banen.

Vi erfarede at 80% af alle succesfulde forretnings koncepter i USA er baseret på franchise, og derfra kom vores idé med at udvide Tropic Sun på den måde,” fortæller Michael.

Vækster fortsat i Danmark

Han suppleres af Carina Grau.

”Vi havde i starten slet ikke tænkt, at Tropic Sun kunne blive landsdækkende. Men vi kunne på et tidspunkt se, at vi havde et godt koncept, som kunderne efterspurgte, og hvorfor så holde os til Aalborg?

Hele landet skulle have glæde af vores kompetencer og koncept, og Tropic Sun er som sagt i dag at finde i store dele af Danmark og vi vækster fortsat,” fortæller Carina.

Sol med omtanke: Aalborg-firmaet Tropic Sun vil revolutionere branchen

Med to fuldtidsjobs og et selvstændigt firma ved siden af, var starten hård for Carina og Michael, der selv varetog rengøring og service af sole og udstyr før og efter deres almindelige arbejde de første 3 – 4 år, indtil Tropic Sun kunne bære, at de gjorde det til deres levebrød.

Da deres første barn Alexander blev født for 17 år siden, var han med i liften på job allerede efter tre uger.

Først da lillesøster Izabella blev født 3,5 år senere, kunne der blive tid til barsel.

Det hårde arbejde har båret frugt, og Tropic Sun er som tidligere skrevet, en af de førende solkæder i Danmark.

I offensiven med en mindre revolution i branchen

Branchen har dog andre vilkår i dag, og har haft flere store udfordringer. Men Tropic Sun har hele tiden fulgt med alle lovkrav, og er gået i offensiven med en mindre revolution i branchen.

Sidst i februar kunne Tropic Sun, som de første i Danmark, præsentere Luxura Vegaz, som er total nytænkning inden for sol.

Luxura Vegaz er en sol, der er udstyret med nye collagen-rør, som langt mere skånsomt, behageligt og effektivt giver huden en naturlig glød uden rødmen  – og det gælder endda for selv de allermest vinterblege.

Med en perfekt balance mellem UVA, UVB og collagen samt elektronisk regulerede rør, giver solen altid 100% optimal bruning og velvære.

Derudover indeholder den blandt andet et nyt LED ansigtssystem, som omgående giver synlig effekt ved den helt nye måde at brune huden på, samt optimeret lyd, luft og comfort.

Sol med omtanke: Aalborg-firmaet Tropic Sun vil revolutionere branchen

Derudover er der skulderbrunere, bluetooth-tilslutning, afstressende musik og en avanceret temperaturstyring, der gør, at solen altid føles behagelig.

Samlet set er Luxura Vegaz det bedste af det bedste, når det gælder om at få en smukkere & mere vedholdende glød.

Det er ind til videre muligt at prøve den nye Luxura Vegaz i Reberbansgade og på Kastetvej, Aalborg samt i Aabybro og Hillerød, Hvidovre, Greve & Valby og derudover er det i langt de fleste centre monteret de nyeste Comfort Collagen Tan rør som er bruning & velvære på samme tid.

Tropic Sun kombinerer med dette nye rør UV lys & Collagen behandling. Dvs at samtidigt med at du får en lækker glød, så genopbygger du hudens underliggende collagen Lag og mindsker pigment forandringer og små synlige linjer i hudens øverste lag.

Noget af det der i høj grad kendetegner Tropic Sun er kvalitet, hygiejne og sikkerhed.

Der er noget for enhver smag i centrene, da der med flere forskellige solarier er forskellige funktioner og varierende priser.

Vil vejlede og give kunderne bedste oplevelse

Ens for alle er dog altid hygiejnen og kvaliteten.

”Vi går meget op i information og sikkerhed. Vi vil gerne have, at kunderne bliver vejledt bedst og mest muligt og får den bedste oplevelse, hver gang de træder ind i et Tropic Sun center.

Der sidder jo ikke en ekspedient mere, som der gjorde i gamle dage. Alt er selvbetjening i dag, og derfor gør vi meget ud af at kunne vejlede og guide vores kunder i centrene med information og skiltning.

Hvis man alligevel som kunde oplever, at der er fejl, skader eller mangler i det lokale Tropic Sun center er der et direkte Hjælp & Support telefonnummer i alle solcentrene, som man kan ringe til og få lynhurtig vejledning,” fortæller Carina.

Som det også skiltes med i centrene, så er alle Tropic Sun centre DSF ( Dansk Solarie Forening ) certificeret.

Sol med omtanke: Aalborg-firmaet Tropic Sun vil revolutionere branchen

Det betyder at de overholder alle EU love og retnings linjer fra sikkerhedsstyrelsen. Dermed garanteres alle deres kunder, at hvert besøg hos Tropic Sun er fyldt med sol med omtanke.

Betalingssystem på din telefon

Der bliver stadig arbejdet hårdt hos Tropic Sun, og konceptet bliver hele tiden opdateret og fornyet, hvilket blandt andet ses ved udskiftninger af sole, nye rør, nye betalingsmuligheder og nye produkter.

Tropic Sun er lige nu sammen med deres leverandør Grønborg Sol a/s ved at udvikle et nyt betalingssystem, som er kompatibel med en App på kundens telefon, som gør, at man som kunde bl.a. kan opnå direkte rabatter og bonusser samt online solkort & produkter kan købes direkte på din telefon.

Gennem de seneste 10 år har Tropic Sun gennemgået en kæmpe brandudvikling, for både at følge med de nye lovkrav, men i høj grad også for at imødekomme kundernes krav om udvikling og fornyelse.

”Der er nogle regler, som vi skal sørge for at overholde, og de er blevet meget strengere med tiden. Det er blandt andet med hensyn til, hvilken type rør man må bruge i Europa.

Vi har heldigvis løbende opdateret vores koncept, så de nye lovkrav, kom ikke som en overraskelse for os, og har derfor kun betydet små reguleringer hos os. Netop dét har gjort os utroligt stærke,” fortæller Michael.

“Der er i dag væsentlig færre udbydere på markedet, end da vi startede, men Tropic Sun står stærkere i dag end nogensinde.

Vi glæder os til at se hvad fremtiden bringer, og vi er klar til at byde alle vores kunder velkommen indenfor til sol med omtanke i hele landet hver eneste dag,” slutter Michael.

På deres hjemmeside www.tropicsun.com og på Facebook kan du læse meget mere omkring franchise konceptet og holde dig opdateret på nyheder fra dit lokale Tropic Sun center.

Del artikel

Andre læser også