Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Softice, Daim og varm kakao: Vi har testet Maggie Maes nye hit

Af Stine Kjølby Christensen

Hos MigogAalborg tiltrækkes vi helt naturligt af alt, som på den ene eller anden måde skiller sig ud i byen.

Derfor er vi også hele tiden på udkig efter anderledes koncepter, som kan være med til at definere Aalborg på en særlig måde.

På Boulevarden finder man én af de små perler: Crêperiet Maggie Mae, som også er lillesøster til den populære café Penny Lane.

Softice, Daim og varm kakao: Vi har testet Maggie Maes nye hit

Penny Lane kendes vidt og bredt for sin eventyrlige atmosfære og lækre specialiteter, men har man mere lyst til at trække sig lidt tilbage fra den til tider hektiske caféstemning og i stedet i ro og mag nyde nogle sprøde lækkerier, så kan det ske kun et enkelt skridt væk, hos Maggie Mae.

Is til alle sæsoner

Maggie Mae specialiserer sig inden for i den franske pandekage, crêpes – men udover de helt uimodståelige pandekager og vafler, så har Maggie Mae også is på menukortet, som bliver leveret af én af Nordjyllands absolut bedste leverandører.

Softice, Daim og varm kakao: Vi har testet Maggie Maes nye hit

Om sommeren åbnes islugen i den gule facade, hvor Maggie Mae serverer den cremede softice fra Vebbestrup Mejeri.

Issæsonen er forlængst slut, men det er sæsonen for et besøg hos Maggie Mae altså ikke.

Det kolde vejr indbyder ikke ligefrem til kold softice med chokoladeknas – medmindre det selvfølgelig serveres direkte i en kop varm kakao?

Daim og is forbinder de fleste nok med en klassisk McFlurry. Maggie Mae er gået skridtet videre og har forbundet is, daim og varm kakao i en syndig symfoni: Choko Soft.

Softice, Daim og varm kakao: Vi har testet Maggie Maes nye hit

Du vælger selv om du skiftevis vil suge det lækre, varme kakao eller det kolde softice, som langsomt smelter ned i kakaoen – eller blot vente til det hele er smeltet sammen til én samlet herlighed.

Runde julelækkerier

Det er nok svært at “nøjes” med at bestille en Choko Soft ved et besøg hos Maggie Mae, for den søde og helt uimodståelige duft af vafler og pandekager fylder hurtigt hele lokalet og får den søde tand til at skrige efter mere.

Softice, Daim og varm kakao: Vi har testet Maggie Maes nye hit

På redaktionen var vi slet ikke i tvivl om, at Penny Lane og Maggie Mae nok skulle kunne præsentere nogle lækkerier, som ramte direkte ind i vores sultne julehjerte.

I Penny Lanes konditori bliver der allerede kreeret klejner, pebernødder og honningbomber i stor stil – men hvad med hos lillesøster Maggie Mae?

Selvfølgelig. Æbleskiver.

“Måske byens bedste” siges der. Men hvem ellers i byen skulle også kunne levere lækre og rustikke æbleskiver på ægte, gammeldags bedstemor-facon?

Vi var i hvert fald meget fascinerede, da vi overværede den flydende dej forvandle sig til højtidens absolut lækreste julesnack – som selvfølgelig smagte lige præcis som de skulle.

Softice, Daim og varm kakao: Vi har testet Maggie Maes nye hit

Softice, Daim og varm kakao: Vi har testet Maggie Maes nye hit

Konkurrence

Maggie Mae må altså siges at være det oplagte sted at besøge, hvis man trænger til en velfortjent pause fra julegaveræset.

Vil du også forkæles med et besøg, hvor du ikke behøver at nøjes med at læse om de søde herligheder?

Så har du lige nu chancen på vores Instagram, hvor vi i samarbejde med Maggie Mae udlodder et julebesøg for 2 personer inkluderet den famøse Choko Soft og de autentiske æbleskiver.

Se hvordan du deltager her:

 

Del artikel

Andre læser også