Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sørensens rykker på frokosten: Lancerer stærkt januar-tilbud på brunch

Af Stine Kjølby Christensen
Flere af stederne i ClubAalborg-pakken tilbyder lækker brunch
Flere af stederne i ClubAalborg-pakken tilbyder lækker brunch

Det er ikke mere end knap tre måneder siden, at Sørensen’s Restaurant & Musikbar slog dørene op i Casa Blanca’s gamle lokaler.

Sørensen’s havde store planer fra start og havde blandt andet ambitioner om at fungere som en form for multihus til det ældre publikum – med god mad og hyggelig stemning til den bedste musik.

Siden da har tiden ikke stået stille i restauranten og på grund af interne omstruktureringer og et fortsat ønske om at ramme et hul i den aalborgensiske restaurationsbranche, har Sørensen’s nu valgt at nytænke konceptet.

Sørensens rykker på frokosten: Lancerer stærkt januar-tilbud på brunch

Kvalitet og et bredt udvalg

Og ud fra hvad restaurant- og køkkenchef Peder Lundgaard fortæller MigogAalborg ligner det, at vi har en del af se frem til.

”Vi er glade for aftenkonceptet med cocktails og live-musik, så det bliver fastholdt med lidt ændringer,” fortæller Peder Lundgaard.

”Men derudover kunne vi godt tænke os at skabe et mere café-lignende miljø i frokostkonceptet. Det betyder, at vi kommer til at have flere forskellige slags salater af gode råvarer, som vi selv laver helt fra bunden.”

Det nye menukort får generelt et højt madmæssigt niveau og byder blandt andet på flere slags franske salater, rustikke burgere, en gennemført brunchtallerken og selvfølgelig – grundet den centrale placering tæt på havnen – masser af fisk og skaldyr.

Sørensens rykker på frokosten: Lancerer stærkt januar-tilbud på brunch

Et skridt op fra den klassiske café

Sørensens’s har også store planer med det store udendørsareal, hvor terrassen skal åbnes mere op, så folk kan nyde godt af den gode placering og den gode udsigt over fjorden.

”Til sommer regner vi med at afholde mange stemningsfulde jazz-koncerter og Happy Hour allerede fra klokken 22,” forklarer Peder.

Både indretningen, stemningen og hele atmosfæren indbyder i forvejen til, at Sørensen’s kunne blive et stamsted for de kvalitetsbevidste og kræsne aalborgensere – uden at det bliver for smart.

”Vi håber, at Sørensen’s bliver et sted, man gerne vil være, og som måske lige ligger et niveau højere end de klassiske caféer.

Det bliver med hvide duge, god musik og lækker mad, men man er samtidigt mere end velkommen til at holde en fest hernede.”

Sørensens rykker på frokosten: Lancerer stærkt januar-tilbud på brunch

Konkurrence skærper byen

Aalborg er efterhånden blevet kendt for at kunne præsentere et nyt spisested hver og hver anden uge – heldigvis er succesraten høj, og Peder Lundgaard er heller ikke nervøs for, at Sørensen’s med tiden kan vinde aalborgensernes hjerte.

”Der åbner jo så mange spændende steder, hvilket selvfølgelig skaber konkurrence. Men hvis man laver noget, som er godt og i orden, så tror jeg, at der er plads til de fleste,” forklarer Peder og uddyber:

”Aalborg er endelig kommet på niveau med andre storbyer, og aalborgenserne vil gerne spise godt.

Man kigger mindre på prisen og mere på kvaliteten – så det er virkelig godt for byen, at der er kommet så mange spisesteder, som virkelig interesserer sig for mad.”

Sørensens rykker på frokosten: Lancerer stærkt januar-tilbud på brunch

Samtidigt kan Peder dog også mærke, at folk er blevet meget mere bevidste om, hvad de spiser. De sætter højere krav til maden og derfor også højere krav til det enkelte spisested.

”Mange har fået mere mod og lyst til at prøve nogle anderledes ting specielt efter de mange madprogrammer, som sendes. Vi mærker en naturlig interesse for madkunsten og folk ved eksempelvis godt, hvornår tingene er i sæson, og hvad der er godt og dårligt,” siger Peder.

God mad til en god pris

På trods af de høje krav fra forbrugerne har Sørensen’s ingen intentioner om at ligge sig ud med byens gourmetrestauranter.

”Vi kommer aldrig til at lægge os på gourmet, for det dækker oftest over noget, som mange tror, at de ikke kan være med på økonomisk. Vi er jo trods alt stadig i Nordjylland, så priserne skal selvfølgelig også være derefter,” afslutter Peder med et smil.

Sørensens rykker på frokosten: Lancerer stærkt januar-tilbud på brunch

Og denne udtalelse bliver der i den grad fulgt op på det næste stykke tid, når Sørensen’s introducerer deres helt nye brunchtallerken til et særtilbud på kun 99 kr.

Den har vi selvfølgelig fortæret her på MigogAalborg-redaktionen, og der er thumbs op herfra på en god lækker Aalborg-brunch. Der er lidt af det hele, og der er kræset om råvarerne. Det er samtidig tydeligt, at meget af det er hjemmelavet helt fra bunden.

Der skulle altså være rigeligt med gode grunde til at kigge forbi og tjekke ét af Aalborgs nyeste skud på stammen ud.

Del artikel

Andre læser også