Søgte tilflugt på kaffebar: Mand overfaldet af større gruppe i midtbyen
Tirsdag aften klokken 23.45 blev en 31-årig mand overfaldet og slået med slagvåben af en større gruppe på Vor Frue Plads i centrum af Aalborg.
Manden måtte søge tilflugt på en kaffebar i Bredgade. I samme tidsrum mødte en anden mand op på skadestuen med et knivstik i det ene ben.
“Der har været efterforsket massivt hele natten, og vi har nu anholdt syv mænd i alderen 18 til 31, herunder begge de tilskadekommende,” oplyser Jesper Sørensen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi, til TV2 Nord.
Søger vidner
Nordjyllands Politi betragter hændelserne som et internt opgør i det kriminelle miljø.
Man vil gerne snakke med vidner, der har set noget i tidsrummet 23.30 – 24.00 i området omkring Vor Frue Plads, Bredgade og Danmarksgade