Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Søgaards Bryghus med nyt koncept: Du får ALT på en aften for en fast pris

Af Stine Kjølby Christensen

Der er blevet boret og banket i Søgaards Bryghus de seneste par måneder.

Restauranten, der i år kunne fejre sin 15 års fødselsdag, har nemlig sat alle sejl ind på at nytænke formatet – og det betyder flere nye tiltag på adressen C. W. Obels Plads.

Blandt andet kunne Lisa og Claus Søgaard i sidste uge præsentere deres helt nye koncept, Hele Svineriet, der ifølge dem selv er en “all inclusive gourmetoplevelse”.

Prisen for dette er 499 kr. og inkluderer:

  • Appetizer og et glas mousserende
  • En tre-retters menu
  • Fri vinbar og øl, sodavand og saft
  • Afslutningsvis kaffe/the med likør/cognac

Søgaards Bryghus med nyt koncept: Du får ALT på en aften for en fast pris

Søgaards Bryghus med nyt koncept: Du får ALT på en aften for en fast pris

“Hele Svineriet skal forstås i den forstand, at man får det hele med. Alt er inkluderet, og grupper kan altså hygge sig uden at skulle bekymre sig for, at regningen pludselig løber løbsk.

Vi serverer løbende øl, sodavand og saft, mens gæsterne selv fylder vin op i vinbaren, hvor der altid er mindst tre hvide og tre røde,” fortæller Lisa Søgaard.

“På madfronten vil vi forsøge os med at servere retter, der er afstemt af årstiden og med overvejende nordiske råvarer – gerne med et moderne twist.”

I denne måned består menuen af hhv. toast med stenbidderrogn (appetizer), røget torsk med luftig peberrød, rødbedeknas og sennepssalat (forret), braiseret ungkvæg med sprøde skalotter, glaserede rodfrugter, rugeost og sødme fra hyld med kraftig glace (hovedret) og gammeldags ymerfromage med lukaspære og timiankiks.

Søgaards Bryghus med nyt koncept: Du får ALT på en aften for en fast pris

Søgaards Bryghus med nyt koncept: Du får ALT på en aften for en fast pris

Hele svineriet – bogstaveligt talt

Vi testede selv konceptet forleden. Mellem at maden gled ned med stor appetit, kunne man som gæst passende fylde op i vinbaren, der bød på på flere spændende druer.

All Inclusive betyder faktisk, at alt er inkluderet i prisen.

Vi gik selvfølgelig også på opdagelse i flere øl-varianter, og aftenen blev da også skålet i gang med et spændende glas cider med frugtøl.

Søgaards Bryghus med nyt koncept: Du får ALT på en aften for en fast pris

Senere blev stemningen også løftet yderligere med en kort, men stolt, fortælling om et andet tiltag i det helt nye Søgaards Bryghus.

Eget destilleri skal fuldende oplevelsen

Familien Søgaard kan også snart præsentere sit eget destilleri, der i fremtiden skal levere både whisky, gin og rom i glassene i restauranten.

Den nye whiskyserie har fået navnet Vindblæst og henviser til de fire nordjyske øer Egholm, Læsø, Livø og Fur, hvorpå råmaterialerne til whiskyen dyrkes.

“I tirsdags lavede vi vores første prøvekøring af destilleriet, så vi snart er klar til at starte produktionen op.

Det er et omfattende projekt, der er blevet forsinket af flere forskellige årsager, men nu er vi i gang, og vi glæder os,” fortæller Lisa.

Med tiden vil de forskellige varianter også kunne købes via hjemmesiden.

Søgaards Bryghus med nyt koncept: Du får ALT på en aften for en fast pris

Gennemført og hyggeligt koncept

Alt i alt blev vores menu i det nye Søgaards Bryghus en utrolig anbefalelsesværdig aften, hvor der hverken manglede vådt eller tørt.

De nye lokaler oser af hygge, men med en nutidig og moderne sans for detaljen.

Søgaards Bryghus med nyt koncept: Du får ALT på en aften for en fast pris

… Og så tilmed til en ægte nordjysk pris, ingen vil kunne brokke sig over – men det har bestemt heller ikke været tilfældet.

“Folk har taget virkelig godt imod det, og vi hører meget, at gæsterne føler, at de får rigtig meget for pengene – og det er vel noget, vi alle synes er fedt: At man får mere, end man betaler for.”

En aften med Hele Svineriet kan kun bookes hver fredag og lørdag   – du finder mere info her

Del artikel

Andre læser også