Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Premiere fredag: SNT genåbner butikken med et helt nyt look

Af Stine Kjølby Christensen

I øjeblikket bliver der boret og banket i lokalerne på Boulevarden 22.

Shaping New Tomorrow, som de fleste efterhånden må være bekendt med, er nemlig i fuld gang med at give deres lokaler en makeover, der for alvor skal være første skridt imod at skabe et butikskoncept, der kan få sat dem på verdenskortet.

Dette markeres med en grand re-opening på fredag, hvor du kan opleve SNT’s helt nye rammer.

Premiere fredag: SNT genåbner butikken med et helt nyt look

Flere fysiske butikker

Der kan snart ikke være én aalborgenser tilbage, der ikke er stødt på navnet Shaping New Tomorrow – også kendt som SNT – der gennem deres eget brand producerer komfortabelt herretøj.

Især The Perfect Pants har været en bestseller.

Ambitionerne var høje, da Aalborg-trioen i starten af 2015 åbnede deres første butik i beskedne lokaler i Jens Bangs Gade 6 – heldigvis bar drømmene frugt, og i august 2017 åbnede de tre Aalborg-drenge deres flagship store på Boulevarden.

Det var dog i april 2018, at der for alvor kom fart på kometen, da de selvsikkert stillede op i DR’s seersucces Løvens Hule, og endte med at få to af Danmarks dygtigste investorer, Jesper Buch og Birgit Aaby, med på rejsen.

Siden er virksomheden vækstet enormt, og derfor er drengene nu også gået i gang med at udforske nye markeder.

Men hele dette eventyr tager selvfølgelig også sin begyndelse i drengenes hjemby: Aalborg.

Premiere fredag: SNT genåbner butikken med et helt nyt look
De succesfulde SNT-drenge foran den “gamle” butik

De nye lokaler skal nemlig være første skridt mod at kunne fastslå det endelige koncept, der fremover skal være gennemgående i alle SNT’s fysiske forretninger.

… som jo i øjeblikket kun tæller en enkelt … ikke?

Jo, det er helt korrekt. Men det er kun et spørgsmål om tid, før de tre drenge gør klar til at brede sig.

Skræddersyet inventar og nyt udtryk

Første udvidelse kommer til at ske allerede til maj i København – og den kommende butik skal altså bygges op efter de principper, som butikken i Aalborg fra på fredag har lagt.

“Man kommer slet ikke til at kunne genkende butikken!” fortæller Christoffer Bak til MigogAalborg.

“I samarbejde med det lokale møbelbrand Mani Pine, og vores Furniture Designer, Linette Rytter, har vi udskiftet alt vores interiør og fået produceret det custom made til vores butikskoncept.”

Udover det splinternye og skræddersyede inventar, så har SNT også haft et ønske om et mere skandinavisk og minimalistisk udtryk, hvor der samtidigt er skruet op for funktionaliteten og effektiviteten.

“Vores ønske har været at skabe et udtryk, der ville kunne skaleres globalt – og sikre, at kunderne altid får den samme oplevelse i butikkerne, uanset hvor de shopper.” fortæller Christoffer.

Premiere fredag: SNT genåbner butikken med et helt nyt look

Det nye koncept får blandt andet betydning for din oplevelse, når du shopper efter The Perfect Pants.

“Fremover bliver bukserne fremvist på et custom made reolsystem, så man nemmere og hurtigere kan finde den rigtige størrelse,” forklarer Christoffer, som glæder sig meget til at fejre lanceringen på fredag.

Goodiebags og helt nye varer

Fra klokken 10.00 vil der blandt andet være goodiebags til de første 100 med en værdi à 600 kr., gratis drikkevarer – og derudover muligheden for at shoppe fire produkter og få den billigste med gratis.

Alt sammen kun i flagship-butikken på Boulevarden.

Derudover er SNT også klar til at præsentere deres helt nye skjortelinje, der i høj grad kommer til at matche deres bestseller produkt.

“Vi har valgt at koble lanceringen af den nye butik sammen med nye, fede varer.

Blandt andet har vi længe arbejdet på en ny skjortelinje, som vi er klar til at præsentere i seks forskellige farver på fredag.

Skjorterne er kendetegnet ved at være super stretchy og bløde – men samtidig helt clean i sit udtryk og vil derfor også kunne bruges til alle lejligheder, ligesom The Perfect Pants.”

Selvom SNT har stor succes i sin online handel, så har de ikke planer om at spare de fysiske butikker væk – tværtimod.

“Vi har testet markedet i Tyskland og Sverige, hvor vi allerede nu har fået 2000 nye kunder.

Det håber vi, kan være startskuddet til nogle butikker udover Danmarks grænser – Tyskland har i hvert fald været meget positive overfor Die perfekte Hose,” slutter Christoffer med et grin.

Hvad: SNT GRAND Re-opening
Hvor: Boulevarden 22
Hvornår: Fredag d. 1. februar fra kl. 10

Del artikel

Andre læser også