Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Sne, sne og atter sne: Mere vintervejr på vej

snestorm-gabels-torv-sne-vinter-2024-1024x614
Foto: Simone Kjølby Christensen

I sidste uge skrev DMI på deres egen hjemmesiden, at vejret var “gået i hak”.

Og med fare for at gentage os selv, så er der noget, der tyder på, at Aalborg får op mod 20 centimeters sne i denne uge.

Nu bringer DMI endda en ny forvarsel om snestorm.

Mens de fleste aalborgensere må vente en uge, før de kan holde vinterferie, er byen fyldt med turister fra andre egne i landet, som allerede kan nyde ferie her i uge 7.

Og man må sige, at ferien i denne uge lever op til sit navn. 

For ugen byder på vinterligt vejr med kulde, skyer og mulighed for endnu en omgang snefald på helt op mod 20 centimeter sne. 

Det fortæller vagthavende meteorolog ved DMI, Hans Peter Wandler til MigogAalborg.

Ugen starter roligt

Mandag og tirsdag minder meget om hinanden vejrmæssigt. 

Her bliver der overvejende skyet med temperaturer omkring frysepunktet. Enkelte steder kan der falde et let drys sne, mens vinden bliver let til jævn fra øst.

“Det bliver roligt vintervejr, og vi kan ikke udelukke lidt sne hist og her,” siger vagthavende meteorolog, Hans Peter Wandler.

Onsdag begynder vejrsituationen at blive mere usikker, men prognoserne peger på, at et nyt snevejr kan bevæge sig ind over landet. 

Det nye snevejr kan give mellem 2 og 8 centimeter sne i løbet af dagen – det er dog stadig usikkert, hvor sneen præcist rammer.

Op til 20 cm sne – forvarsel om snestorm

Torsdag kan blive ugens mest spændende – og potentielt mest udfordrende dag. 

Hvis du har trukket stikket fra omverdenen og sidder i et sommerhus med brændeovn og masser af bøger og brætspil, så er du nok glad for denne prognose. 

Lige nu tyder det nemlig på, at vi kan få helt op til 20 cm sne på torsdag, og DMI har mandag middag udsendt en forvarsel om snestorm fra torsdag klokken 00.00 til fredag klokken 12.

“Det er selvfølgelig et lavtryk, vi holder øje med,” siger meteorologen.

Temperaturene er endnu usikre, for det afhænger af lavtrykkets bane. Enten får vi varmere grader og tung tøsne – eller også bliver det koldt, og så vil sneen være let.

Mere vintervejr i weekenden

Skal du ud og køre langt i weekenden, så er der særlig god grund til at holde øje med vejrudsigten. 

Fredag og resten af weekenden byder formentlig på mere roligt vejr med enkelte snebyger og faldende temperaturer, som kan give flere graders frost.

Der er derfor ikke noget, der tyder på, at sneen vil tø lige foreløbigt. 

Selvom årets vejr med masser af sne og flere varslede snestorme kan virke usædvanligt, er der tale om helt normal vintervejr, understreger meteorologen.

“Det er vinter, og sne hører til årstiden. Det særlige er, at perioden med kulde og sne har været relativt lang, men det er helt naturligt for årstiden,” siger Hans Peter Wandler, vagthavende meteorolog ved DMI.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.