Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Få billetter tilbage: Snart kan du se køerne danse

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Søren Gammelmark
Foto: Søren Gammelmark

Efter en lang og mørk vinter kan tanken om længere og lysere dage bringe smilet frem hos de fleste.

Men det er nu alligevel de færreste danskere, der lader sig rive med i en sådan grad, at de bryder ud i vild og spontan dans af ren og skær begejstring.

Det gør til gengæld mange køer, når de inden længe sendes på græs efter at have tilbragt måneder i vinterstalden.

Dét er et smukt og livsbekræftende syn, som du kan få lov til at overvære på en gård nær Aalborg. Økodag vender nemlig retur, så du igen kan være med på første række og lade dig smitte af køernes fantastiske forårshumør.

Det er på søndag den 16. april, du skal sætte kryds i kalenderen, for her åbner hele 47 danske gårde gårdspladsen for danskerne og stalddøren for køerne. 

Bagefter kan du komme rundt på den gård, du besøger, og blive meget klogere på både økologi og alt, hvad der hører med til at drive et økologisk landbrug.

Over 100.000 billetter booket

Det er 19. gang, Økologisk Landsforening sender dyrene på græs til Økodag, og igen i år bliver dagen lidt af et tilløbsstykke.

Allerede nu er der booket ca. 110.000 billetter, og 15 ud af 45 værtsgårde er fuldt booket, mens 15 af gårdene der på 11 andre blot er få billetter tilbage.

”Vi oplever igen i år stor interesse for Økodag og glæder os over, at der er så mange danskere, der vil opleve køerne komme ud i deres rette element.

Økodag er et af årets højdepunkter for os økologer, og at vi igen kan tiltrække mere end 100.000 mennesker vidner om, at det er blevet en hyggelig og tilbagevendende familietradition for mange.

Vi glæder os,” lyder det fra forperson i Økologisk Landsforening, Louise Køster i en pressemeddelelse.

Der er dog stadig cirka 45.000 billetter tilbage at booke på landsplan, og flere gårde i Østjylland har fortsat billetter. Så skynd dig at booke! Det er ganske gratis.

Syv østjyske gårde er med

Økodag er skabt for at fejre dyrevelfærden og for at gøre opmærksom på, at køer skal på græs i stedet for at stå i stalden hele året.

”Det er et fast holdepunkt for os økologer, at køer skal på græs i sommerhalvåret. På Økodag får hele Danmark at se, hvordan køerne nyder at komme ud på græsset. Det er et tilløbsstykke,” lyder det fra Louise Køster, der er forperson hos Økologisk Landsforening, i en pressemeddelelse.

De 47 gårde, der inviterer til Økodag, er fordelt over hele landet, og der er i år udbudt i alt 150.000 billetter. I Østjylland, hvor syv gårde åbner dørene på dagen, er det populært, når landmændene sender køerne på græs.

Da billetbooking-systemet havde debut sidste år, blev billetterne til flere gårde da også hurtigt udsolgt.

Find din nærmeste gård lige her

Det er som altid gratis at deltage i Økodag.

Del artikel