Førstehjælp til aftenhyggen: Nu kan du få snacks leveret direkte til døren


De fleste af os kender det der med at sidde trygt og dejligt i sofaen for at nyde en god film eller en spændende serie, og så rammer følelsen med 1000 kilometer i timen …
Der er naturligvis tale om den uimodståelige lyst til snacks i alle afskygninger, men hvad gør man hvis en tur ned på tanken eller supermarkedet føles helt uoverskuelig – eller hvis klokken har slået 22, og de fleste butikker har lukket?
Det har den aalborgensiske virksomhed, Snack Reload, nu fundet en smart løsning på.
Snack Reload leverer nemlig forfriskninger i mange afskygninger – lige fra slik, chips, chokolade til energidrikke og sodavand – lige til døren i Aalborg fra kun 15 kr. pr. levering (ved køb for min. 100 kr.).
“Hvis du køber noget online, så er der jo ofte dag-til-dag levering, men det er jo bare ikke godt nok, når snack-lysten rammer. Det skal gå hurtigt, og det kan vi klare,” fortæller Rasmus Olsen, stifter af Snack Reload.
Og noget tyder på, at Snack Reload har fundet et hul i markedet.
“Vi har kun været i gang i 15 dage, og modtagelsen har været vanvittigt god. Vi har dagligt nye kunder, og vi har da også allerede fået en del stamkunder, og det sætter vi naturligvis utrolig stor pris på,” siger Rasmus.
Sådan fungerer konceptet
Konceptet er, som du kender det fra Just Eat, Wolt, Hungry, Waiteer m.fl., hvor du bestiller og betaler alt online, og så får du leveret dine foretrukne snacks inden for en time.
Snack Reload leverer fra klokken 17.00 – 00.00 i alle hverdage, mens du kan få lækkerier leveret helt frem til kl. 03.00 i weekenden.
Dermed kan Rasmus og co. levere førstehjælp til blodsukkeret – uanset om du ser en god film med kæresten, er til LAN-party med vennerne, eller hvis du har de vildeste cravings til en fest.
Snack Reload har valgt at fokusere på kendte brands, hvor kvaliteten er både velkendt og helt i top.
Det vil sige, at du kan vælge dine slik-favoritter fra eksempelvis Haribo og Malaco, dine yndlingschips fra KIMs og Pringles, chokolade fra Marabou og drikkevarer fra Coca Cola, Monster og Red Bull.
Vis dette opslag på Instagram
Men hvad med prisen?
Levering koster 19 kr. i Aalborg, men du kan også få leveret til max 35 kr., hvis du bor i Aalborg Øst (9220), Nørresundby (9400), Skalborg (9200), Gug (9210) eller Svenstrup (9230).
Hvis du køber for over 299 kr., tilbyder Snack Reload endda helt gratis levering.
Nu er vi jo i Nordjylland, og derfor skal prisen naturligvis være helt skarp på produkterne.
“Vi matcher de fleste vejledende priser, og derudover har vi ekstra skarpe priser på Snack Packs, hvor du eksempelvis både får slik, chips, sodavand og chokolade,” siger Rasmus.
Drømmer om at udvide til hele landet
Ambitionerne for Snack Reload er store, og drømmen er at åbne i de største byer i Danmark.
Men lige nu er fokus på at lave det fedeste produkt i Aalborg og få en masse erfaringer, som man kan bruge til at udvide firmaet.
“Jeg blev færdig på gymnasiet sidste år, og lige nu har jeg et arbejde ved siden af indtil kl. 15, hvor jeg så arbejder fuldtid på Snack Reload indtil midnat. Så det er nogle lange dage lige nu, men det er det hele værd,” forklarer Rasmus.
Med på holdet har Rasmus også Caroline Thorlund og Lasse Larsen, der sørger for at aalborgenserne får snacks i alle afskygninger leveret lige til døren.