Smutture fra Aalborg

Skrevet af: Martin M. Jørgensen

Uanset hvor glad du er for at bo i Aalborg, kan det være hyggeligt at tage på en lille weekendtur i ny og næ. Du kan tage afsted med din kæreste, ven, veninde eller en anden, du gerne vil have noget kvalitetstid sammen med. På den måde får I mulighed for at opleve Aalborg i helt nyt lys, fordi I kan sammenligne byen med det sted, I lige har brugt weekenden. Det kan dog være lidt svært at tage en beslutning om, hvor I skal hen, og derfor har vi samlet et par bud til jer i denne lille artikel.

Struer er en skøn by

Det første forslag til destinationen for en hyggelig tur over en weekend er Struer. Hvad enten det skal være en romantisk weekend med kæresten, eller du har brug for noget kvalitetstid med en god veninde, kan Struer være en god destination for jer. Struer ligger smukt ud til Limfjorden, og det tager under to timer at køre dertil fra Aalborg. Dermed kommer I ikke til at bruge alt for lang tid på transport, men I er alligevel langt nok væk til, at det føles som en udflugt. For et hyggeligt sted at overnatte kan du kigge nærmere på struergrandhotel.dk, der er et dejligt hotel, hvor der også er mulighed for at få wellness-behandlinger. Der er altså rig mulighed for selvforkælelse, men der er heller ikke mangel på gode oplevelser i lokalområdet. For de historisk interesserede er det oplagt at lægge vejen forbi Struer Museum eller byens Jernbanemuseum, som begge ligger i gåafstand fra hotellet. Desuden er der mulighed for at prøve den sjove vandsport wakeboarding, når Struer Lystbådehavn åbner en kabelbane i slutningen af april 2019. Hvis I er i bil, kan I vælge at tage på udflugt til Venø, der er en naturskøn ø i Limfjorden.

Masser af fede oplevelser i Viborg

Et andet bud på en hyggelig by at tage på weekendtur til er Viborg. Her kan I køre til på en time, så det bliver nærmest ikke nemmere. I Viborg er det nemt at finde på noget at give sig til, for eksempel er Mønsted Kalkgruber et lille stykke uden for byen bestemt et besøg værd, hvis I ikke har været der før. En lidt længere tur i bil kan bringe jer på noget så særligt som en jordomrejse. Ved Klejtrup Sø findes der nemlig et verdenskort bygget ved kanten af søen, som både er et besøg værd for børn og voksne. Desuden byder Viborgegnen på masser af smuk natur, som kan udforskes på cykelture, ved vandringer i skoven eller med en sejltur. Med andre ord bliver det bestemt ikke svært at finde på noget at fordrive tiden med, så det gælder bare om at få bilen pakket.

Azzurra runder et skarpt hjørne: Fejres med gratis kaffe to-go

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen

Elsker du gratis fornøjelser? Elsker du god kaffe?

Så har vi en god nyhed til dig.

Azzurra er kendt og elsket af mange nordjyder, og i år kan de fejre hele 30 års-jubilæum her i byen.

Det fejrer de med en række tiltag i løbet af året, og det kan allerede komme dig tilgode på mandag, den 1. juni.

Gratis kaffe til folket

De første 300 mennesker, der kigger forbi restauranten på Jens Bangsgade 15 på mandag, kan nemlig få en helt gratis coffee to-go fra den italienske restaurant lækre espresso-maskine.

“Vi mener selv, at vi kan tilbyde noget af det bedste kaffe i Aalborg, og I skal være velkomne til at komme forbi og bedømme det selv,” skriver de blandt andet på Facebook.

Mandag er jo 2. pinsedag, og det betyder også specielle åbningstider. Du kan derfor hente din gratis kop kaffe fra klokken 17.00 – 21.00 på mandag.

Vejret bliver fuldstændig fremragende på mandag med 25 grader, så det ligner en oplagt mulighed for at tage en lækker kop kaffe med ud i aftensolen – eller tage den med, når du har spist lidt lækkert i restauranten.

Hvad: Gratis kaffe to-go
Hvor: Azzurra, Jens Bangsgade 15.
Hvornår: Mandag d. 1. juni kl. 17-21

Fra kimchi til kefir: Kom til fermenteringskursus i Aalborg

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen

Fermentering er blevet det helt hotte inden for kulinariske teknikker, hvor især Noma i København er kendt for at bruge det i stort set alle retter – bl.a også i den nye burger, som du kan læse mere om her.

Fermentering er en ældgammel teknik, og det betyder helt simpelt “at gære”.

Det skulle være noget så sundt, og nu har du selv mulighed for at lære den ædle kunst.

ByLykke, som bl.a. står bag Kefirbrus, står nemlig bag et 3-times kursus lige her i Aalborg.

Det foregår torsdag d. 11. juni (18.30-21.30) og igen lørdag d. 13. juni (09.30-12.30).

Det kan du se frem til

“Vi gennemgår hvorfor fermentering er sundt, hvilke typer du kan inddrage i din hverdagskost og hvad dine tarmbakterier elsker du spiser eller drikker.

Dette foregår mens vi spiser nybagt brød hævet på surdej med mælkesyrebakterier samt hjemmelavet smør lavet på fløde der er fermenteret,” skriver de om arrangementet.

Udover ny inspiration og en masse viden om fermentering kommer du også hjem med to glas fermenterede grøntsager.

“Mellem de to fermenteringsmetoder i køkkenet, smager vi på forskellige ting fra mit køleskab, så du kan få fornemmelsen af hvilke muligheder der findes,” skriver de.

Inkluderet i prisen er al smagning, kaffe, the og kefirbrus ad libitum samt grøntsager og 2 weck glas.

Kurset koster 495 kr.

Det hele foregår på Porsvej 2B 1. sal, Aalborg.

Du skal selv medbringe forklæde, knive til at snitte og skrælle med, et bræt til at skære og snitte på.

Med fordel kan du medbringe en pose eller lignende til hjembringelse af de glas du laver, da de kan afgive væske under transport. Ønsker du at notere undervejs medbringes notesblok og skriveredskaber.

Hvad: Fermenteringskursus
Hvor: Porsvej 2B, 1. sal
Hvornår: 11. og 13. juni

Du finder mere info her.

Fødselsdagskonkurrence: Vind brunch eller middag for 3 personer på Aktuel

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen

Det hele startede den 30. maj 2016.

Vi havde en drøm om, at Aalborg var klar til et stærkt digitalt bymedie, hvor man kunne holde sig informeret om nyheder på mad, events, business, kultur, og alt det andet man søger af information omkring sin by.

Drømmen blev til virkelighed. Det var starten på MigogAalborg. Siden er det gået over stok og sten, og vi har siden fået søstermedier i både Odense og København.

I dag kan MigogAalborg så fejre sin 4 års-fødselsdag, og det skal naturligvis komme JER, vores uundværlige læsere, til gode.

Vind lækkert mad på byens bedste terrasse

Sommervejret er virkelig kommet til Nordens Paris, og et af de absolut bedste steder at nyde solen, maden og lidt koldt at drikke er på caféen Aktuel, som åbnede på nye Plads tilbage i november.

De har en fuldstændig fabelagtig terrasse, hvor der er sol og lækkert mad hele dagen.

Aktuel har fra start haft et populært koncept, hvor gæsterne selv er med til at vælge, hvad de vil spise til morgen, middag og aften – man vælger typisk 3 retter, hvor man så kan smage en masse forskelligt.

Morgenmad/brunch-kortet kører fra 9.30 – 12.30, hvor du kan vælge mellem alt fra hjemmelavet koldskål med friske jordbær og kammerjunker, 2 små vafler med serrano og aioli dip, mini smørcroissant med hønsesalat, ristet surdejsbrød med scrambled eggs, cheddar, avocado og karse og MEGET mere.

Frokost/aften-kortet tager over fra kl. 12.30 – 21.00, og her er valgmulighederne også mange; lige fra bagt laks med sommersquash og limesmør, dybstegte pankorejer med marineret violetkål og chilimayo, rustikke fritter med parmesan, timian og aioli dip, kartoffelsalat med røget laks og radiser mm.

Sådan vinder du

I samarbejde med Aktuel vil vi i anledningen af vores fødselsdag forkæle hele 2 heldige læsere med lækkert mad.

Du kan enten vinde Morgenmad/brunch for 3 personer eller Frokost/Aften for 3 personer.

Du deltager i konkurrencen på følgende måde:

  • Synes godt om opslaget lagt på Facebook 18.15 d. 30. maj
  • Skriv hvor mange år MigogAalborg fylder og hvem du vil tage med på Aktuel
  • Skriv også gerne hvilken af mulighederne du gerne vil vinde
  • Vi trækker en vinder lørdag d. 6. juni