Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ekstremt billigt interiør: Nu åbner Basic & More i midtbyen

Af Nana Sofia Hansen

Priserne er ekstremt lave, og varerne er elegante – lige til at stille hjem i din bolig.

I byens nye interiørbutik, Basic & More, er de ved at lægge sidste hånd på værket inden åbning. Butikken ligger i lokalerne i gågaden Bredegade, hvor tøjbutikken Fandango tidligere lå.

Ekstremt billigt interiør: Nu åbner Basic & More i midtbyen
Hos Basic & More i Bredegade er de ved at lægge sidste hånd på værket inden åbning.

Basic & More findes allerede i Aarhus, Odense og Kolding – og konceptet udvider nu til flere byer.

Restpartier sælges ekstremt billigt

Konceptet er populært – og enkelt: De to indehavere, Rasmus Rask og Jes Wistesen, opkøber varepartier af alverdens gode ting, især til boligen, men blandt andet også legetøj, brætspil og slik.

De fleste producenter får stort set altid produceret større partier, end de selv skal bruge – blandt fordi små fejl er uundgåelige, og fordi producenterne vil sikre sig at have varer nok.

Ekstremt billigt interiør: Nu åbner Basic & More i midtbyen
Viskestykker, vaser, fade og dørmåtter – i moderigtige farver.

Hos Basic & More – som er pæredansk – er de små skønhedsfejl i varerne imidlertid så små, næsten usynlige, at du kan gøre ekstremt gode køb. Det er æstetik til hjemmet for en skilling.

“Vi kan godt lide tanken om at rydde op i alt det varespild. Overalt i verden findes restpartier, som ellers ville gå tabt, og det er både synd og uetisk – og så er det genialt for alle, der vil have smukke ting til lave priser,” fortæller Rasmus Rask, medindehaver af Basic & More.

Ekstremt billigt interiør: Nu åbner Basic & More i midtbyen

Rasmus Rask har tidligere været salgsdirektør i tøjfirmaet Bestseller, hvor han var med til at udvikle mærkerne Pieces og Selected. Siden har han også været direktør i smykkefirmaet Julie Sandlau.

Medindehaverens erfaring med varehandel er derfor stor.

Ekstremt billigt interiør: Nu åbner Basic & More i midtbyen

Konceptet Basic & More er kommet for at blive, fordi konceptet naturligt har en bæredygtighed i sig. Første butik åbnede for et år siden – og nu er Aalborg næste by, som får adgang til billig æstetik.

Varerne i butikken er både mærkevarer, for eksempel køkkenting fra Rösti, men også interiør uden mærke, men som stadig er i ultra moderne formsprog.

30 procent af Basic & More’s varer er deres egne, med logoet ‘&’,  for eksempel viskestykker og muleposer, som forretningen får syet af rester af metervarer fra tøjproducenter.

Ekstremt billigt interiør: Nu åbner Basic & More i midtbyen

Du skal ikke vente ret længe. Basic & More åbner nu på torsdag den 11. august 2022 kl. 10.00.

Butikken er hyggeligt indrettet, så de store varepartier ikke står som på et lager, men indbydende og elegant.

Ekstremt billigt interiør: Nu åbner Basic & More i midtbyen
Basic & More sælger også legetøj, brætspil og ting til børn.

Og fordi det er opkøb af restpartier, kommer der hele tiden nye varer.

Basic & More har ansat tre indkøbere, som hver eneste uge indkøber mellem 50 og 100 nye varepartier. Stort set dagligt ankommer nye varer, som pakkes ud og stilles op i butikken.

Træd ind i butikken fra på torsdag, og forsyn dig med ny skønhed til hjemmet til ekstremt lave priser.

Hvad: Basic & More åbner
Hvor: Bredegade 5, 9000 Aalborg
Hvornår: Åbner på torsdag den 11. august kl. 10.00. Åbningstider hverdag kl. 10.00-17.30, lørdag kl. 10.00-15.00, og åbent første søndag om måneden kl. 9.30-15.00

Del artikel

Andre læser også