Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Smukfest får Aalborg-hjælp: Utzon Center med til at designe boder

Af Michael Qureshi

En musikfestival handler ikke længere blot om de bands, der spiller på scenerne.

Det handler også om at skabe oplevelser for publikum på hele festivalområdet. En bod er derfor ikke bare et bolsjestribet telt, men er arkitektegnet og skabt specielt til festivalen.

Utzon Center har bedt arkitektfirmaet Vargo Nielsen Palle om at tegne en bod, som kan flyttes rundt på festivalen.

“Jeg er begejstret for, at arkitektur og design vinder mere og mere indpas på festivalerne.

Utzon Center skal selvfølgelig støtte den udvikling – og Smukfest er en naturlig favorit, der dyrker, at festivalen er en totaloplevelse.

Vi synes, at Vargo Nielsen Palle er en af de seneste år mest spændende nye tegnestuer. Så det er naturligt for os at arbejde med dem og komme ud i sensommeren og bidrage med oplevelser og arkitektur på Smukfest.” siger kreativ direktør på Utzon Center Lasse Andersson

Kalejdoskop som bod

Arkitekterne har løst opgaven ved at tegne boden som et stort kalejdoskop, der spejler skoven, gæsterne og stemningen. På den måde bliver boden også til en interaktiv installation, som gæsterne kan give liv.

Smukfest får Aalborg-hjælp: Utzon Center med til at designe boder

Æstetisk har arkitekterne arbejdet med en kontrast mellem det ydre og indre. Det spejlende indre er helt uden nogen synlige samlinger. Omvendt er det ydre en rå konstruktion med synlige samlinger og ubehandlet træ.

Boderne er en form for “drømmemaskiner”, som skaber abstrakte billeder og bøjer omgivelserne.

Nystartet arkitektfirma med succes

Vargo Nielsen Palle er ledet af Brian Vargo, Jonas Snedevind Nielsen og Mathias Palle. Tegnestuen blev etableret i 2016, efter de tre partnere vandt den åbne internationale idékonkurrence om den nye arkitektskole i Århus.

Tegnestuen har en åben tilgang til deres rolle i arkitektur. De fokuserer på en integreret designproces, hvor arkitektoniske, tekniske og økonomiske aspekter af projektet forenes til et simpelt design koncept.

En progressiv tilgang til design, som udfordrer og kombinerer forskellige aspekter af arkitektur og hvis simple mål er at skabe mest muligt værdi for os alle.

Du kan se en video derfra herunder

Din Kalejdoskopiske Festival from Utzon Center on Vimeo.

Del artikel

Andre læser også