Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Pust liv til din indre ild: Smuk lade uden for Aalborg danner ramme om unikt event

Når hverdagen banker på efter sommeren, kan overgangen føles brat. Fra ro til tempo. Fra frihed til forventninger. Måske mærker du trangen til lige at trække vejret lidt dybere – før det hele går løs igen?

Nu danner en smuk lade uden for Aalborg snart ramme om et helt nyt initiativ for ro og retning – under navnet Leben på Loftet.

Leben på Loftet bliver en helt særlig aften, hvor lyd, åndedræt og fællesskab forenes i en gammel lade med højt til loftet – både fysisk og mentalt.

Bag initiativet står Johan Frederik Banzhaf, Anders Østergaard og Anders Mørk.

De tre har slået kræfterne sammen og inviterer indenfor til en oplevelse, der giver ro i hovedet, varme i kroppen – og måske endda nye perspektiver.

Et rum, hvor tidsløse teknikker i smukke omgivelser smelter sammen til en oplevelse, der guider deltagerne ‘hjem’ til sig selv.

“Det handler ikke om at kunne noget bestemt. Bare om at være til stede. Og det har vi brug for – alle sammen,” siger Johan, som også står bag de populære mandegrupper i Aalborg og driver CultureLead, der arbejder med kropsforankret lederskab.

Pust liv til din indre ild: Smuk lade uden for Aalborg danner ramme om unikt event
Anders Østergaard (t.v.), Johan Frederik Banzhaf, og Anders Mørk

De tre værter beskriver sig selv som gutter med ben i både praksis og passion. Hver især har de i årevis arbejdet med åndedræt, lyd og nærvær – både som personlig praksis og i deres professionelle virke.

Med Leben på Loftet ønsker de at bringe deres erfaringer i spil på nye måder, inspirere hinanden – og invitere deltagerne ind i et levende eksperimentarium, hvor alt ikke er sat på formel.

“Det her er også en slags praksis-lab for os,” forklarer Anders Østergaard. “Vi tester, udvider og lærer selv af det – sammen med deltagerne.”
Derfor er arrangementet også på donationsbasis – for at holde det åbent og tilgængeligt for alle, men også for at give rum til det undersøgende.

Et sted at lande – uden præstation

Arrangementet finder sted om aftenen torsdag d. 14. august og varer to timer. Der vil være fælles intro, guidet åndedrætsrejse og musik, der bliver spillet og komponeret live på stedet.

“Vi vil skabe en oase, hvor man kan få ro i hovedet og mærke kroppen igen. Uden mål, uden præstation. Bare et rum, hvor man kan opdage, hvor kraftfuldt åndedrættet faktisk er,” forklarer Anders Mørk, psykoterapeut og en af de tre værter.

Mørk og Østergaard driver sammen Breathwork Soundjourney – og Leben på Loftet er en naturlig forlængelse af deres jordnære tilgang til at hjælpe folk hjem i kroppen.

Pust liv til din indre ild: Smuk lade uden for Aalborg danner ramme om unikt event

Åndedrættet sætter tempoet

“Musikken, vi skaber, støtter åndedrættets rytme. Det giver en oplevelse af at blive båret, frem for at skulle yde. Nogle bliver rolige. Andre bliver rørte. Andre igen opnår dybe indsigter omkring sig selv, og det liv de ønsker at leve. Der er plads til det hele,” siger Østergaard, som er uddannet musikterapeut.

Han er kendt for at bruge musikken som et direkte sprog til kroppen – og for at møde deltagerne dér, hvor de er.

“Vi guider deltagerne hele vejen – man skal ikke kunne noget. Blot ligge eller sidde, trække vejret og være nysgerrig på, hvad der sker, når man giver slip,” tilføjer Mørk.

Pust liv til din indre ild: Smuk lade uden for Aalborg danner ramme om unikt event

Åbent for alle – donér hvad du vil

Alle er velkomne – mænd, kvinder, unge og ældre. Arrangementet koster ikke noget fast. Det er baseret på donation, så alle kan være med uanset økonomi.

“Vi har gjort det så nemt som muligt: Du sender en MobilePay-donation og skriver, hvor mange I kommer. Så er man tilmeldt – så længe man er blandt de første 40,” forklarer Mørk.

Efter selve lydrejsen er der mulighed for at blive hængende og nyde bålfadet på gårdspladsen. Stemningen er afslappet, og der er plads til både samtaler og stilhed.

Leben på Loftet er for dig, der er nysgerrig. Dig, der har travlt. Dig, der ønsker ro. Eller bare gerne vil opleve noget nyt sammen med andre – uden at skulle have særlige forudsætninger først.

“Det er ikke spirituelt i den flyvske forstand – men det går dybt. Vi skaber bare rummet. Resten sker af sig selv,” slutter Johan.

Leben på Loftet

Sted: Lade-loftet i Klarup (adresse fås ved tilmelding)

Dato: torsdag d. 14. august kl. 17.00–19.00

Indhold: Fælles intro · Guidet åndedrætsrejse · Live-musik · Bål og fællesskab

Pris: Donation via MobilePay (9012MW) – skriv antal deltagere

Pladser: Max 40 deltagere – først til mølle

Læs mere her

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.