Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Smugkroer, prostitution og hasardspil: Kom på byvandring i Det Glade Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen

De historiske byvandringer er et kæmpe hit, og Aalborg Historiske Museum har netop offentliggjort nye datoer for byvandringen “Byvandring i Det Glade Aalborg”.

Du kan foreløbig vælge mellem datoerne 25. august, 10. september eller 29. september – men skynd dig, for billetterne plejer at ryge hurtigt.

Men hvad kan man så se frem til på en byvandring i det glade Aalborg?

Smugkroer, prostitution og værtshuse

Du kommer på en tur til Aalborgs glemte forlystelsessteder.

Her kan du høre om smugkroer og prostitution, om byens værtshusliv, der har blomstret siden middelalderen, om musikpavilloner og diskoteker, biografer og teatre, pinsemarkeder og natklubber.

På turen kommer deltagerne blandt andet forbi Konditori Kristine, der i en menneskealder var kendt for at servere byens bedste kager i smarte og moderne omgivelser. Man ser også, hvor Café Blodkoppen lå, og hvor værnemagten under 2. Verdenskrig muntrede sig med piger på en smugkro.

Myten om det glade Aalborg er opstået i industrialiseringsperioden, hvor tusindvis af mennesker strømmede til byens nye arbejdspladser på de mange fabrikker.

Det glade Aalborg har dog også en mindre glad bagside – for ud over den pæne side med baller, teater og nogenlunde pæne værtshuse, så var der også en grim side med druk, prostitution og hasardspil i de mange ”sutter”, beværtninger og smugkroer, hvor ugelønnen eller daglønnen hurtigt kunne få ben at gå på.

Denne byvandringer fortæller historien om det glade Aalborg set fra begge sider.

En byvandring koster 85 kr., og mødestedet er på Aalborg Historiske Museum Algade 48, 9000 Aalborg.

Der er byvandringer i det glade Aalborg følgende datoer:

Tirsdag 25. august kl. 19.00-20.30
Torsdag 10. september kl. 19.00-20.30
Tirsdag 29. september kl. 19.00-20.30

Byvandringerne afvikles efter de officielle retningslinjer ift. afstand og antallet af deltagere (tilladte forsamlinger).

Du finder info om billetkøb her.

Del artikel

Andre læser også