ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Smovse-fredag: Gå amok i Grillen Burgerbars vilde menukort

Af Stine Kjølby Christensen

Smovsefredag er MigogAalborgs nye koncept, hvor vi hver eneste fredag præsenterer jer for et sted, der har noget smovse-værdigt på menuen.

Alt det, man drømmer om at spise hele ugen, men som samvittigheden først får lov at bestemme over om fredagen.

Vi har allerede skrevet om Vestre Baadelaugs geniale smovse-retter, Sam’s Barbeque’s legendariske grillretter og Holles Vinstues lækre, danske mad og ikke mindst Caféministeriets overdådige morgenmadsretter. 

Denne gang har vi valgt, hvad I mener er Byens Bedste Burger. Der er selvfølgelig tale om Grillen Burgerbar, der holder til Ved Stranden 1 i Aalborg.

… psssst: Har du et godt tip til, hvor vi skal smovse henne næste gang, så smid en mail lige her.

Høj kvalitet og masser af smovse-potentiale

Hvis du endnu ikke er bekendt med Grillen, så er der kun én ting at sige: Kom afsted!

Personligt er der mange grunde til, at vi elsker at komme dernede. For det første er man altid sikret den samme kvalitet uanset hvilken kok, der i køkkenet. Konceptet er strømlinet, og vi har endnu ikke prøvet at gå skuffede derfra.

Derudover har Grillen Burgerbar altså bare nogle lækre og veltilberedte burgermenuer på kortet. Syltede rødløg, hjemmelavede pickles, karamelliserede løg og cheese sauce er f.eks. alle faste elementer på menuen, som du kan tilføje i øst og vest, som det passer dig.

Grillen Burgerbar har lavet forarbejdet og sammensat nogle smovse-værdige bæster, der alle kan opgraderes i nærmest én uendelighed.

Smovse-fredag: Gå amok i Grillen Burgerbars vilde menukort

På denne smovse-fredag bestilte vi en Bearnaise Bastard (behøver vi at forklare hvorfor?) samt den helt nye Kung Fu Chicken, der er Grillens nyeste bud på en Limited Edition-burger.

Kung Fu Chicken er normalt propfyldt med spicy chicken, Peppa Dew, Grillen’s slaw med chili og selvfølgelig Grillen’s mayo.

Der var desværre udsolgt af Peppa Dew (syltet peberfrugt), så vi måtte “nøjes” med syltede rødløg … eller hvad man kalder det, når man får serveret ens ultimative livret indeni smørbagt brød.

Vi havde i hvert fald ingen klager.

Dip ad libitum, tak!

Til de to burgere bestilte vi tre forskellige fritter med intet mindre end otte forskellige dips: Grillen’s Mayo, Chili Mayo, Bearnaise, Aioli, Cheese Sauce, Ranch Dressing og BBQ sauce. Så burde der være lidt til enhver smag …

Cheese Fries, Sweet Potato Fries og Curly Fries blev vores go-to, og akkompagneret af de mange geniale dips var vi tæt på at skrige af ren og skær fryd.

Smovse-fredag: Gå amok i Grillen Burgerbars vilde menukort

Til at skylle ned med fik vi to gigantiske milkshakes med to kæmpe glas cola.

Vi beklager, hvis denne smovse-anmeldelse begynder at blive en anelse vulgær, men det er svært at holde sig tilbage, når det oveni købet er fredag og solen skinner fra en skyfri himmel.

Du kan selv se nærmere på Grillen Burgerbars menukort lige her. 

Del artikel