Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Smid BH’en på Havnefronten: Sjov gimmick starter i morgen

Af Michael Qureshi

Lørdag den 7. oktober er det Lyserød Lørdag, som er en del af Støt Brysterne-kampagne.

Det er en stor dag, hvor der indsamles rigtig mange penge til kampen mod brystkræft, og allerede nu er der flere tiltag for at skabe opmærksomhed omkring denne mærkedag.

Fra i morgen søndag den 24. september kan du hænge dine BH’er op på Aalborg Havnefronten. Tanken er at skabe et helt hegn af BH’er, som man også kender det med hængelåse på broer eksempelvis.

Har du en slidt BH?

Det skal gerne fylde så meget, at det bliver et lille tilløbsstykke frem til lørdag den 7. oktober.

Så har du en slidt BH, der alligevel skal i skraldespanden, så kan du i stedet gøre en lille forskel med den i det her tiltag.

“Fra på søndag og to uger frem kan alle være med til at skabe BRAborg Hegnet
Det sker på havnefronten, og er en fantastisk mulighed for at være med til at skabe fokus på brystkræft – samtidig med at man kan få ryddet lidt ud i det gamle undertøj.
– Det kræver kun, at man kommer med en bh (eller flere) og hænger på hegnet ved boldbanen og multibanen,” skriver Lyserød Lørdag Aalborg på Facebook.

Mange andre gode tiltag

Der er ifølge Facebook-siden også mange andre gode tiltag i forbindelse med lyserød lørdag.

Der stables et helt event op på Nytorv med markedstelt samt masse boder og underholdning.

Boderne sælger smykkekunst bundne buketter, cupcakes og andre lækkerier. Du kan også købe Støt Brysterne produkter og lodder til et kæmpe Amerikansk Lotteri med masser af gode præmier. Flere boder i bl.a. FRIIS – på centertorvet i City Syd, ved Fødevaremarked i N og på Vejgaard Torv.

Leos Legeland afholder “Sjov for Alvor”, og der Lyserød Brunch på Café Peace.

Du kan holde dig opdateret om, hvad der sker på Lyserød Lørdag

Del artikel

Andre læser også