Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Smarteyes vil skille sig ud i Aalborg: Vi vil gøre noget for byen

Af Michael Qureshi

Kunne det virkelig passe? Kvinder skiftede sko stort set dagligt. De havde altid mange par at vælge imellem. Det handlede om god stil. Men brillerne var de samme. 365 dage om året.

Først når de gik i stykker, så skulle de udskiftes. Det var sådan, ideen til Smarteyes blev født. Den svenske stifter ønskede at udfordre det faktum, at briller var lige så meget stil og mode som sko eller tøj.

I dag 13 år senere har Smarteyes butikker i hele Sverige. I Danmark er der 15 Smarteyes-shops. Heraf to i Aalborg. Man er også tilstede i Tyskland, og virksomheden har i dag en omsætning på et trecifret millionbeløb.

Ideen og tanken blev eksekveret perfekt. Smarteyes repræsenterer i dag den moderne optiker, hvor det ikke blot er brillerne der er i fokus. Det handler om branding og storytelling.

Kunden skal have en helhedsoplevelse, når han eller hun forlader en Smarteyes-butik.

Smarteyes
Smarteyes

Man fornemmer den her ideologi bliver efterlevet i praksis, når man er i selskab med Mikkel Johansen. Han er butikschef for Smarteyes-butikkerne i Aalborg. En på Boulevarden og en i Aalborg Storcenter.

Smarteyes forsøger at adskille sig fra andre brillebutikker. Virksomheden har også gjort en dyd ud af at være med til at gøre en forskel for de svageste i samfundet, og dem der har brug for hjælp.

Man har eksempelvis valgt, at man i december måned frem til juleaften ubeskåret donerer al omsætning fra synsprøver i Danmark til hjælpeorganisationen Kirkens Korshær.



Under mottoet ”Ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogen” støtter brillekæden Kirkens Korshærs arbejde med blandt andet at give hjemløse mad i maven, varme i fødderne og en opmuntrende snak over en kop kaffe.

En fantastisk gestus der underbygger, at Smarteyes ønsker at gøre en forskel for hjemløse og udsatte i eksempelvis Aalborg, hvor de har to butikker.

Smarteyes har desuden en brille-kollektion, som støtter The Non-Violence Project i Danmark.

Smarteyes Aalborg
Butikschef i de to Aalborg-butikker Mikkel Johansen

Projektet i Danmark forsøger gennem uddannelse at forebygge voldelige konflikter. For hver solgte brille i kollektionen støtter Smarteyes projektet med 5€.

”Smarteyes er bygget op på værdier i stedet for regler. Vores tre værdier er: vi viser omtanke, vi gør det enkelt, og vi tror på forandring. Vores motto er: Ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogen”, fortæller Mikkel Johansen om virksomhedens filosofi.

Mikkel Johansen fortæller, at Smarteyes desuden støtter op omkring Aalborg Pride, som var en gigantisk succes i 2016.

Det er heller ikke første gang, at man hjælper Kirkens Korshær.

Smarteyes’ Aalborg-afdeling har tidligere haft en dag, hvor butikken på Boulevarden blev lukket for kunder, og hjemløse og socialt udsatte fra Kirkens Korshærs varmestuer blev inviteret ind i butikken og fik hjælp fra personalet til at få tjekket deres syn og få udvalgt en brille, der passede lige præcis til dem.

”Det gør, at vi har et stolt personale, som føler, de er med til at gøre en forskel. Vi føler, at vi kan være med til at gøre en forskel for nogen i byen,” fortæller Mikkel.

Lige det med at gøre en forskel er vigtigt for Smarteyes. Også når det gælder kunderne. I år vandt Aalborg-teamet for årets Wow-oplevelse internt i koncernen.

Hos Smarteyes arbejder man rigtig meget med kundetilfredshed. Personalet forsøger at overstige kundernes forventninger, så de går fra butikken med en positiv oplevelse og tænker ”wow”.

Smarteyes

Det har desuden også resulteret i, at 98% af kunderne vil anbefale Smarteyes til andre, da de selv har været tilfredse med behandlingen.

”Kunderne er vores gæster, og det er lige så meget også folk, vi stifter personlige relationer til. Nogle gange kommer folk ind bare for at sige hej, få en kop kaffe og se vores nyeste kollektioner. Kunderne skal føle sig tilpas i butikkerne og i vores selskab,” fortæller butikschefen.

Smarteyes-butikkerne har i den grad været et fint pust i en ellers traditionsbåret branche, og butikkerne passer godt til den rivende udvikling, Aalborg i forvejen er i.

Smarteyes ønsker at tilbyde sine kunder gode priser, men fokus skal fjernes fra de største rabatter, hvis det står til Mikkel Johansen.

”Det har altid handlet meget om pris i brilleverdenen frem for stil. Der har vi sat ind med det mål om, at det ikke behøver at være kedeligt at handle briller. For os sender man et statement med de briller, man bærer. De er med til at definere, hvordan man bliver opfattet,” lyder det fra Mikkel.

Man kører så med mere faste lave priser året rundt på de forskellige stel, som heller ikke bliver masseproduceret. Der kommer nye stel i butikken hver måned, og findes kun i et begrænset oplag.

Der er desuden frit valg på alle stel, så man ikke skal gå på kompromis med sin stil på grund af prisen.

Om det at drive en butikker i Aalborg, siger Mikkel Johansen;

”Nordjyder er klar på at gøre en god handel, men de vil ikke snydes. Så det kan være svært at have en vare til en god pris uden at blive mødt med en vis form for skepsis”, fortæller Mikkel og slutter med et grin.

Skønheds-aften i Smarteyes-butikken

I sidste uge afholdt migogaalborg.dk et skønhedsevent med Smarteyes-butikken som venue. Det var en kæmpe succes med hurtigt udsolgt og 50 glade gæster, der fik en masse gode tips om skønhed, god stil og sunde vaner med på vejen.

Karma Sushi leverede superlækker mad, og nyåbnede We Feat kom forbi med smagsprøver på raw bars og andet godt.

Smarteyes Aalborg
Lækker Sushi fra Karma Sushi var en del af eventet

Make up-guruen Lasse Brogaard med 54.000 Instagram-følgere gennemgik den perfekte fest make-up udført på vores blogger Amanda Palm.

Vanekompagniet ved Malene Hein og Stine Lyngbo kom forbi og fortalte, hvordan man kan booste sin livsstil med varige vaner. At det ikke bare skal handle om slankekure, men hvordan man kan ændre livsvaner uden at livet i sig selv bliver surt.

Smarteyes Aalborg
Malene Hein og Stine Lyngbo fra Vanekompagniet

Mikkel Johansen fra Smarteyes lukkede den skønne aften med et godt indlæg om Smarteyes-konceptet og deres mål med at gøre en forskel.

Del artikel

Andre læser også