Smart regnskabsprogram: Aalborg-virksomhed med regnskab og automatisk bogføring
Den teknologiske udvikling suser afsted, hvor flere og flere arbejdsopgaver og -processer bliver digitaliseret og dermed automatiseret.
Det gælder ikke mindst for administrations- og regnskabsbranchen, hvor den Aalborgensiske virksomhed Dynaccount som har kontor på Nytorv, har udviklet et smart og intuitivt regnskabsprogram, der særligt har fokus på brugervenlighed med et unikt visuelt udtryk – med automatisering og effektivisering i højsæde.
“Regnskab er et nødvendigt onde, der bare skal overstås hurtigst muligt,” udtaler Clark Knøsen.
I dag er stadig en stor del af regnskab i fysisk form med bilag og dokumenter, netop som det var for 100 år siden.
Dokumenter der skal ordnes, aflæses, bogføres og arkiveres. Virksomheder sender stadig fakturaer til hinanden, men eneste forskel til i dag er at den røde postmand er erstattet af en e-mail til at levere dokumenterne.
Regnskabsprogram med automatisk bogføring
Dynaccount regnskabsprogram har været hurtige til at forudse udviklingens retning, og har igennem de seneste år arbejdet på at gøre regnskab og bogføring mere automatisk.
Den største del af tiden regnskabsfolk bruger på regnskab – er netop på alle de fysiske købsbilag, som sendes mellem virksomhederne. En salgsfaktura oprettes i en virksomhed, og sendes og modtages i en anden og registreres som købsbilag.
Hele registrerings- og bogføringsprocessen af købsbilag tager lang tid, da de manuelt skal aflæses, bekræftes og bogføres. Den del optager ca. 90% ud af det samlede arbejde, og den del kan Dynaccount automatisere.
Dynaccount kan automatisk aflæse både fysiske og digitale bilag, ved at du sender billeder eller indscanninger af bilag ind i den ene ende, og ud i den anden ende kommer friske aflæsninger, som endda er verificerede er korrekte.
Det hele foregår via kunstig intelligens og OCR (Optical Character Recognition).
De aflæste data bliver verificeret via checksum beregninger, krydskontroller og opslag i diverse registre, så bilagene altid bogføres med de korrekte oplysninger.
Automatisk bogføring fra banken
Dynaccount regnskabsprogram kan automatisk bogføre ud fra banken.
Alle banktransaktioner kommer automatisk ind i programmet, og når noget bliver bogført, afstemmes banken automatisk. Bankafstemningerne sker løbende under motorhjelmen uden brugeren nogensinde bemærker det.
Dynaccount tager altid udgangspunkt i banken, når der bogføres, så brugeren slipper for det manuelle tastearbejde og derved slipper både for tastefejl og bogføringsfejl.
“Hvis du bogfører først og afstemmer banken til sidst, er der store chancer for at banken ender med ikke at stemme. Du kan så forsøge at rette fejlene – med mindre fejlene er så gennemgående, at hele regnskabet skal laves helt om.
Derfor er det vigtigt at bogføre ud fra banken, så banken altid stemmer, og du slipper for at rette dumme bogføringsfejl,” siger Clark Knøsen.
Gennemskuelig og billig prismodel
Hele branchen med regnskabsprogrammer og økonomisystemer er gennemsyret af mersalg og tilkøb. Du køber en skrabet standard løsning og er tvunget til løbende at tilkøbe de funktioner du får behov for. Det er umuligt på forhånd at vide, hvor meget en given løsning vil koste.
Dynaccount har en flad og gennemskuelig prismodel. Alle funktioner er inkluderet i prisen du læser på prisskiltet, så du ikke bliver kedeligt overrasket over prisen pludselig er 4-5 gange højere end det forventede – efter du har valgt din regnskabsprogram udbyder.
I andre programmer skal du betale for hver enkelt bruger du opretter, men i Dynaccount er det f.eks. gratis at oprette flere brugere.
Regnskabsprogram med bogføring i farver
Dynaccount regnskabsprogram adskiller sig markant fra konkurrenterne, med det visuelle udtryk.
Farverne rød og grøn er anvendt for at få et bedre overblik og en bedre forståelse af debet og kredit.
Mange har nemlig svært ved at forstå debet og kredit, og ved hjælp af farverne skal brugeren kun tage stilling til rød og grøn under indtastning og bogføring.
Rød for negativ/omkostning og grøn for positiv/indtægt.
“Ligesom koldt og varmt vand bliver associeret med farverne blå og rød – så børn og gamle mennesker også kan kende forskel,” tilføjer Clark Knøsen.
For både revisorer og iværksættere
Dynaccount regnskabsprogram er både for den professionelle revisor samt den mindre regnskabskyndige iværksætter.
Regnskabsprogrammet har samme funktionalitet som de største programmer, men er præsenteret i et smart og brugervenligt design, så folk med mindre erfaring indenfor regnskab også kan være med både på prisen og regnskabsforståelsen.
“Vi har lavet tutorial videoer, som viser workflows og alle funktioner, som svarer til du får programmet præsenteret af en ven eller kollega. Folk gider ikke læse teksttunge manueller i dag,” siger Clark Knøsen.
Anvendes af flere store revisionshuse
Der er allerede flere store revisionshuse, der anvender Dynaccount Bilagscan til håndteringen af indgående købsfakturaer og har implementeret det i hele deres organisation.
Dynaccount Bilagscan kan automatisk aflæse alle købsfakturaer, så man derved kan automatisere bogføringen af alle omkostninger.
Automatisk aflæsning af købsbilag kan reducere og effektivisere store dele i regnskabs- og revisionsbranchen.
Prisvindende regnskabsprogram
Dynaccount har vundet flere priser, herunder Iværksætterpris Nordjylland 2013. Seneste pris var Inspirational Award i 2019, som Dynaccount vandt i starten af året.
Grundlaget for nomineringen til Inspirational Award var at Dynaccount konkurrerer med et yderst konkurrencedygtigt produkt mod nogle af de største internationale spiller – uden nogen form for funding eller investering og har gjort det siden 2012.