Smag på historien: Kom til ølsmagning hos 4. maj kollegiet
Der bliver mulighed for at få slukket både videnstørsten og øltørsten, når 4. maj kollegiet i Aalborg inviterer til historisk ølsmagning i deres historisk lokaler.
Ølsmagningen finder sted på lørdag d. 1. marts klokken 13.00 på Hasserisgade 8.
Øl der passer til historien
Til smagningen vil “Beershoppen” fra Kolding kigge forbi med et lækkert udvalg af specialøl.
Her vil de præsenterer en række specialøl, der alle relaterer sig til historiske begivenheder fra 2. verdenskrig i Nordjylland. Der vil blive serveret 8 forskellige øl undervejs.
Efter smagningen vil der være en rundvisning i huset, hvor man kan høre mere om kollegiets historie og det bygge- og restaureringsprojekt, de er i gang med.
Arrangementet koster 250 kroner for en god omgang øl og en række forhåbentligt spændende snakke.
Tilmelding skal ske på mail til vennerne@4mka.dk.