Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Smag på 50 forskellige øl: I morgen er der ølfestival i Salling

Af Michael Qureshi

Elsker du at nyde en god øl og gerne smage på nye slags?

Så bør du kigge forbi Salling Super i Aalborg i morgen onsdag den 11. april.

Her er der nemlig ølfestival, hvor der fra klokken 13-18 sættes fokus på det store udvalg af specialøl i Salling Super. Der er lagt op til fem timer med masser af smagsprøver, gode tilbud og inspiration.

Du kan blandt få smagsprøver på 50 forskellige øl fra de forskellige bryghuse.

Besøg af 10 forskellige leverandører fra Danmark og udlandet

Der kommer desuden fint besøg i form af 10 forskellige leverandører, som vil dele ud af deres viden og fortælle om selve brygningsprocessen på deres bryggeri. Du kan blandt andet møde Fur Bryghus, Aarhus Bryghus, Skagen Bryghus, Ugly Duck Brewing og udenlandske bryghuse som islandske Einstock og italienske Birra Antoniana.

På selve dagen er der penge at spare på de gode specialøl, da Salling Super giver 20% på alle øl i deres sortiment.

“Salling Super har et af byens største udvalg af øl. Normalt har vi 400-500 specialøl på hylderne både fra Danmark og hele verden. På et år vil jeg vurdere, vi har 3000 forskellige øl på hylderne,” siger Lars Skaaning, afdelingschef i Salling Super, til MigogAalborg.

Smag på 50 forskellige øl: I morgen er der ølfestival i Salling
Foto: Salling

Smag på mere end 50 øl

Han glæder sig til at afholde ølfestival i Salling i morgen onsdag, hvor man kan få adgang til alle smagsprøverne, tilbud og snakke med leverandører ved at købe et Lyngby ølglas til en 50’er. Det kan købes i Salling Super på dagen, og man får glasset med hjem. Det er også her, at man får sine smagsprøver serveret.

“Vi byder på smagsprøver på mere end 50 smagfulde øl fra forskellige bryghuse, så der vil være noget for enhver smag. Alle er velkommen uanset om man er ølentusiast eller bare elsker en god øl og gerne vil have et godt tilbud.

Vi glæder os også til, at flere af de dygtige bryghuse kommer og deler ud af deres viden,” forklarer Lars Skaaning.

Du kan læse mere om eventet her

Del artikel

Andre læser også