Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Tør du?: Smag eksotisk elskovsmiddel i Jens Bangs Stenhus

jens-bangs-stenhus-jul9-1024x682
Arkivfoto

Der er bare noget helt særligt ved at træde ind i Jens Bangs Stenhus ved juletid.

I snart 400 år har det ikoniske hus på Østerågade været et centrum for handel, luksus og liv – og op mod jul skrues der ekstra op for både duft, hygge og historiske lækkerier.

Hvor der i 1600-tallet blev solgt dyre klædestoffer til byens fineste borgere, og hvor Svane Apoteket i næsten 350 år langede både medicin og luksusvarer over disken, kan aalborgenserne gå på opdagelse i en lille historisk butik, som Aalborg Historiske Museum genopliver i stueetagen.

Men det slet ikke alt denne weekend.

I morgen, lørdag den 13. december, kan du blive meget klogere på husets 400 år lange historie

Her kan du opleve husets historie på allertætteste hold, når fortidens fortællinger vækkes til live i stueetagen.

Her kan du fornemme historien om Svane Apoteket, hvor man i sin tid ikke blot blandede salver og miksturer, men også solgte importerede luksusvarer som krydderier, chokolade, parfume, røgelse, te og vin.

Mangler du lidt erotik i hverdagen?

I morgen kan du blandt andet møde apotekeren, der serverer det eksotiske elskovsmiddel Ipocras, der stammer fra renæssancen.

Det er en medicinsk vin fremstillet af rødvin og særlige krydderier, og den, der fås i Jens Bangs Stenhus her i 2025, er lavet præcis, som man gjorde i renæssancen.

Dengang mente man, at Ipocrasen var god især for ældre mennesker for at holde varmen om vinteren. Og netop fordi den virkede varmende, var den også et glimrende elskovsmiddel, forlød det.

Den smager i retning af gløgg, og den varmende drik er derfor hel ideel at nyde her i den kolde juletid.

Tør du?: Smag eksotisk elskovsmiddel i Jens Bangs Stenhus

Kongerøgelse fra den allerførste jul

Det er ikke kun Ipocrasen, der leder tankerne hen på jul, for hele dagen blandes der også kongerøgelse i de gamle apotekslokaler.

Det er en særlig fin røgelse, som apotekeren førhen blandede og solgte op til jul. Navnet kongerøgelse leder tankerne hen på den røgelse, som de Hellige Tre Konger bragte med til Jesusbarnet den allerførste jul.

Røgelsen, som blandes denne lørdag, svarer nøje til indholdet fundet i en lille pose på loftet i Jens Bangs Stenhus.

Den vigtigste ingrediens er olibanum eller virak, der er en velduftende harpiks, der også bruges som røgelse i katolske kirker. Røgelsen indeholder også benzoe-harpiks, der dufter af vanilje og kanel, en lille smule ægte rav, violrod i livlige farver, lavendelblomster, rosenblade samt olie fra lavendel og citron.

Du kan naturligvis købe en pose kongerøgelse med hjem, så du kan opleve den helt særlige juleduft med noter af katolsk kirke, brunkager og mormors fine sæbe hjemme i din egen stue.

Tør du?: Smag eksotisk elskovsmiddel i Jens Bangs Stenhus

Rundvisninger i Apotekersamlingen

Det er ikke kun i stueetagen, at historien udspiller sig denne lørdag.

På stenhusets loft kan du træde direkte ind i en mærkværdig verden med gamle lægemidler lavet med ingredienser som grønne biller, hvalolie, hjorteblod, pulveriserede mumier og lignende.

Loftet gemmer nemlig på en sand skatkiste af anekdoter og apotekergenstande. Fra 1665 og helt frem til 2013, hvor husets apotek lukkede, har de skiftende apotekere sat krukker og møbler, udgået medicin og gamle apparater op på loftet – ganske som enhver anden familie, der lige skal have ryddet ting af vejen.

I dag er alle disse genstande indrettet som et lille museum, hvor du på særlige rundvisninger bogstavelig talt kan besøge fortiden og opleve skranke, krukker, glas og andet apotekerinventer fra de sidste 350 år.

Samlingen er indrettet som et gammelt apotek, og du vises rundt blandt mere end 3.000 forskellige slags medicin og remedier fra det ikoniske Svane Apotek.

Der er rundvisning i apotekersamlingen lørdag 13. december både kl. 11 og kl. 13 – book billet her

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.