Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lokale producenter klar til sommeren: Små perler får liv på Aalborgs restauranter

Af Sofie Bønnelykke Kirkegaard

For lokale råvareproducenter i Nordjylland og i det øvrige Jylland er det yderst vigtigt, at de kan få deres produkter ud på markedet.

De er afhængige af, at døren bliver åbnet ind til eksempelvis restauranter i Aalborg og i det øvrige Nordjylland.

Her spiller AB Catering en central rolle som samlingspunkt for kvalitetsråvarer.

AB Catering prioriterer at samarbejde med lokale råvareproducenter, som samtidig også kommer ud og lever i nærmiljøet.

“Hos AB Catering har vi mange leverandører af forskellige typer. Men vi sætter virkelig stor pris på vores mange gode lokale leverandører.

Vi går gerne langt for at hjælpe dem ind på den nordjyske scene. Når vi kigger på bæredygtighed som en prioritet, så hjælper vi desuden restauranterne med at bygge bro til de lokale råvarer,” lyder det fra Peter Guldager, direktør for AB Catering Aalborg.

Der findes massevis af fantastiske lokale råvareproducenter her i Nordjylland og tæt på.

I samarbejde med AB Catering har vi valgt at sætte fokus på tre “perler” i hver deres genre, som blandt andet er at finde på restaurant-scenen her i Aalborg denne sommer.

Rokkedahl

På en gård 20 km udenfor Aalborg ligger Rokkedahl, som producerer kyllinger.

En virksomhed der sætter bæredygtighed og dyrevelfærd i højsædet.

“Rokkedahl er en familieejet virksomhed, som nu drives af tredje generation.

Vi består af tre elementer. En landbrugsdel, en energidel og selve Rokkedahl Food, som er slagteri- og salgsdelen af Rokkedahl Kyllinger,” fortæller Martin Jensen, som er Key Account Manager hos Rokkedahl.

Dyrevelfærden er i højsædet, og Rokkedahl har både et- og trehjertede dyrevelfærdsmærker på vores kyllinger.

“Vi er stolte af vores landbrugsdel, da vi selv producerer vores økologiske foder til vores økologiske kyllinger.

Det er en del af vores cirkulære bæredygtighedscirkel, hvor korn og halm går til kyllingeproduktionen og kommer ud på marken igen som gylle.

Derudover bliver alt overskudsvand fra vores velfærdsslagteri i Nibe renset og kørt ud på markerne,” lyder den spændende fortælling om Rokkedahls produktioner.

Lokale producenter klar til sommeren: Små perler får liv på Aalborgs restauranter
Rokkedahl

Hos Rokkedahl med adresse i Nibe tror man på, at forbrugerne gerne vil betale lidt mere for kyllinger, som har haft det godt.

Derfor klækker de deres kyllinger i staldene frem for i rugemaskiner.

De er langsomt voksende og antibiotika-frie.

“Det kan vi se også betyder noget i samarbejdet med AB Catering, som har valgt at sætte fuldt fokus på den fritgående trehjertede velfærdskylling i deres sortiment.

Vi kan som virksomhed alene ikke nå ud til alle kunder, så derfor er det vigtigt for os at have nogle stærke og betroede samarbejdspartnere, som virkelig vil os og vores sag.

Samarbejdet med AB Catering er altafgørende for, at kunderne har mulighed for at købe vores varer og få den oplevelse og bedre kvalitet, som vi sammen kan tilbyde dem,” siger Martin Jensen fra Rokkedahl.

Lokale producenter klar til sommeren: Små perler får liv på Aalborgs restauranter

For den nordjyske producent har det stor betydning, når de kommer ind på restauranter i Aalborg og omegn, og ser de har Rokkedahl kylling på menuen.

“Det gør os glade og stolte over, at folk er opmærksomme på vores produkter og har taget et bevidst valgt om bedre dyrevelfærd.

Det bekræfter os virkelig i, at vores fokus på bedre dyrevelfærd og bæredygtighed er det helt rigtige,” siger Martin Jensen.

Rokkedahl kyllingerne kan i Aalborg opleves på blandt andet Hotel Scheelsminde, Restaurant Textur, Brasserie Pascal og Aalborg Zoo.

Lokale producenter klar til sommeren: Små perler får liv på Aalborgs restauranter

Bertels Gris

For gårdejer Marianne Hestbjerg betyder det gode griseliv alt.

Faktisk så meget, at de arbejder for, at hvis du blev genfødt som gris, ville du ønske, du havnede hos Hestbjerg Økologi og Bertels Gris.

”Hos Bertels Gris laver vi økologiske grise. Vi har faktisk lavet en overbygning til økologien, som bygger på fire elementer:

Det ene handler om, at vi planter poppeltræer, for at give skoven tilbage til grisene.

Det andet er, at vi først fravænner grisene fra deres mor, når de er 10 uger gamle, hvilket vil sige at de er stærkere og robuste.

For det tredje får vores grise økologiske rodfrugter, som er rigtigt godt for deres maver. Faktisk får vi leveret 60 tons hver anden uge.

Det fjerde tiltag, som er helt særligt for os, er at når grisene kommer på stald, får de adgang til noget vi kalder ”wellness-kummer”.

Her har grisene adgang til muld, så de kan gøre det der er naturligt for en gris nemlig at rode med trynen,” fortæller Marianne Hestbjerg, medejer af Bertels Gris.

Lokale producenter klar til sommeren: Små perler får liv på Aalborgs restauranter

Grisene er legesyge og intelligente dyr, og hos Bertels Gris vil man gerne skabe et godt griseliv, som er så tæt på grisens natur som muligt.

“Grisene er vores kollegaer, og derfor skal vi samarbejde med dem. Det er en glæde og lidt sjovere at arbejde sammen med glade grise,” lyder det.

Hos Bertels Gris værdsætter man et godt samarbejde med AB Catering.

”De er med til at udvikle produkter og sætte fokus på Bertels Gris og det gode griseliv.

Det er vigtigt for os, at vi arbejder sammen med nogen, som kan understøtte vores værdier.

At være på de nordjyske restauranter betyder meget for os.

Når en forbruger vælger en restaurant med et spisemærke, har de jo truffet et valg om at støtte blandt andet bedre dyrevelfærd og mere økologi.

Så hver gang en restaurant i Aalborg vælger Bertels Gris, er vi glade, for det betyder, at der er endnu en, som gerne vil gøre noget for klima, bæredygtighed og det gode griseliv.”

Bertels Gris kan du opleve i Aalborg hos blandt andet La Bottega, Restaurant Jørn og Restaurant Fauna.

Ryå Is

Mejeriejer N.H. Lindhardt og hans familie har ejet Aabybro Mejeri i over 50 år, som i sig selv går helt tilbage til 1800-tallet.

Derfor kender han både til det gode håndværk og vigtigheden af pålidelige samarbejdspartnere.

”Aabybro Mejeri er et stolt håndværksmæssigt mejeri, hvor der har løbet mælk gennem rørene siden 1888.

Vi har lavet is de sidste 32 år.

Vi er meget passionerede omkring at lave mejeriprodukter her på stedet – både min familie og mine medarbejdere. Og det skulle man jo gerne kunne smage i vores produkter,” fortæller mejeriejer N.H. Lindhardt.

Lokale producenter klar til sommeren: Små perler får liv på Aalborgs restauranter

I starten kom folk selv og hentede isen, eller også sendte is-producenten det selv med fragtmand.

Men Aabybro Mejeri nåede naturligt nok et punkt, hvor de ikke længere kunne nå ud til alle selv.

Derfor var det vigtigt at have et stærkt samarbejde med grossister som AB Catering, der når bredere ud.

“Vi har samarbejdet med AB Catering de sidste 20 år, og de servicerer både ishuse, sygehuse, plejehjem, hoteller og restauranter med vores produkter.

Alle AB Caterings konsulenter kender os, og har været heroppe og se det hele.

De gør en god reklame for os. Vi deltager blandt andet også i deres fantastiske forårsmesse, hvor vi møder både nuværende og kommende kunder.

Og så er de nordjyske – det betyder meget for os, at det er lokalt,” siger han.

Lokale producenter klar til sommeren: Små perler får liv på Aalborgs restauranter

Når nordjyder samarbejder, slår man også et slag for en grønnere fremtid, mener N.H. Lindhardt.

”Det har også meget med bæredygtighed at gøre, at AB Catering kan levere lokale råvarer. Hvorfor skal vi hive produkter hjem fra Frankrig og Italien, når vi har så meget heroppe i Nordjylland.

Vi har mange kunder, som blandt andet hoteller og restauranter, der ikke har så meget lagerplads, hvor det er vigtigt, at de får leveringer hver dag.

Derfor er det vigtigt at have en god samarbejdspartner som AB Catering, der kan levere is op til to gange om dagen, hvis det brænder på.

Det er rigtig god service.

Til tider bliver man hos Aabybro Mejeri også overrasket over, hvilke restauranter der har deres produkter på menukortet.

“Vi oplever også tit, at folk ringer, skriver eller kommer forbi for at fortælle, hvor skønt det er, at de kan få vores produkter på restauranter, vi ikke engang selv kendte til.

Det er virkelig skønt, at AB Catering kan være med til at brede kendskabet ud om vores navn og historie.”

Den lækre Ryå is kan du blandt andet finde hos Isværftet, Urmilas Sy & Reparations shop, Restaurant Provance eller Victors Madhus.

Del artikel

Andre læser også