Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Byen summer af liv: August slutter af med et brag i Aalborg

Af Michael Qureshi

Engang var det ganske normalt.

En weekend og uge fyldt med arrangementer store som små i Aalborg var absolut ikke noget særsyn.

Men efter Corona har der for alvor været stille på eventfronten.

Derfor er det helt fantastisk, at vi går en uge i møde fyldt med større arrangementer, som kommer til at samle rigtig mange aalborgensere og øvrige nordjyder.

Vi har kigget fremad på hvilke store begivenheder, der sørger for at slutte august af med et brag her i Aalborg.

Vi Elsker 90’erne

Lørdag d. 21. august

Vi Elsker 90’erne er tilbage i Aalborg efter sidste år blev aflyst. Det bliver den største fest i byen i halvandet år, når op mod 7.500 publikummer fester i 13 timer i streg.

Der er meget få hundrede billetter tilbage i salg til den store 90’er fest på lørdag på Dyrskuepladsen i Skalborg. Vejret lover over 20 grader, tørvejr og minimal vind.

Så hvis man er sulten efter fest, så er det her, man starter.

Læs mere her

Byen summer af liv: August slutter af med et brag i Aalborg

IDRÆTSMØDET

27. august – 29. august

IDRÆTSMØDET er sportens svar på Folkemødet på Bornholm. Det var oprindeligt planlagt til juni, men Corona skubbede det her til slutningen af august.

Nu er der masser i vente, hvor byen kommer til at summe af liv i de dage, hvor det står på.

Der kommer til at være en masse aktiviteter langs Havnefronten, som bliver utrolig publikumsvenlige. Der bliver også events i Vestre Fjordpark, og begge steder er der ting, man selv kan prøve eller kigge på.

Der er blandt andet udspring fra Limfjordsbroen og en masse fede ting på Havnefronten.

Læs mere her

Byen summer af liv: August slutter af med et brag i Aalborg
Foto: Lars Horn / Baghuset

Nordjysk Madfestival

26. august – 5. september

Med flere end 70 arrangementer primært i Aalborg og rundt omkring i Nordjylland, så frister Nordjysk Madfestival med en perlerække af madoplevelser.

Der er alt lige fra gourmetarrangementer, til middag i mørket til Moules Frites ad libitum på ROOFTOP. Der er desuden en række spændende foredrag, og både gin- og whiskysmagninger.

Hvad med en helt ekstraordinær fredagsbar på Ulla T med cocktails og hotdogs? Der er virkelig noget for enhver smag, og naturligvis også noget for børnene.

Du kan læse mere her

Byen summer af liv: August slutter af med et brag i Aalborg

Aairport Festival

27. og 28. augist

Hvis du har bare et lille hjerte for EDM musik, så er det nu du skal læse med.

Den 27. og 28. august slår Aairport Outdoor nemlig en af de helt store døre op og redder sommeren for alle med et hjerte for elektronisk musik.

Her omdannes Kildeparken til et brag af en EDM-festival, som bliver en af de eneste af sin slags i Europa, efter stribevis af aflyste festivaler.

Aairport festival kom stærkt fra start som skandinaviens nye EDM festival, tilbage i januar 2020, hvor publikum og anmeldere var begejstrede over 2 dages pletfri fest succes i Gigantium.

Nu har teamet bag endnu mere i godteposen, med Aairport Outdoor.

Man har også præsenteret kæmpenavne i EDM-verden.

Læs mere her

Byen summer af liv: August slutter af med et brag i Aalborg
Arkivfoto: Pxhere

Waater

28. og 29. august

Festivalen fandt sted for første gang i 2018 og gentog sig i 2019 – men i 2020 måtte man desværre aflyse.

I år er der gode nyheder. Waater Festival, der afholdes ved Kabelparken, vender nemlig retur.

Det er igen i år ganske gratis at være med takket være Waaters mange sponsorer.

Aktiviteterne kommer til at inkludere alt fra Waater Blob, Air Track, Waater Slide, Waater Vandtrampolin, Dykkertank, SUB Boards, Mega SUB Boards, Sit On top kajakker, GoBoats, RIB både, Aalborg Cable Park og FunCenterets kajakpolobane.

Del artikel

Andre læser også