Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Slut med hyldevare-konsulenter: Ingeniørvirksomhed i Aalborg vil gentænke hele konsulentbranchen

Fra venstre: Søren Giessing Kristensen og Karsten Thomsen Nedergaard (foto: Plant Supervision)
Fra venstre: Søren Giessing Kristensen og Karsten Thomsen Nedergaard (foto: Plant Supervision)

Med erfaring fra nogle af Danmarks største tekniske konsulenthuse lancerer Plant Supervision nu PS Engineering, der udfordrer den klassiske ‘bench-first’-model, hvor opgaver matches med ledige konsulenter frem for projektets reelle behov.

Siden 2011 har Plant Supervision – med base i Aalborg og afdelinger i både København og Bangalore i Indien – leveret tekniske mandskabsløsninger til industrien, både nationalt og internationalt og har opbygget en solid position som betroet partner i nogle af verdens mest komplekse og krævende industriprojekter.

Med PS Engineering bygger Plant Supervision videre på mere end 15 års erfaring og netværk og udvider sin service til også at omfatte midlertidige ingeniør- og projektlederløsninger med fokus på kvalitet, fleksibilitet og kulturelt match.

“Med PS Engineering får vi endnu et forretningsben, der gør, at vi kan hjælpe vores kunder endnu mere helhedsorienteret. Mange af de virksomheder, vi allerede samarbejder med gennem Plant Supervision, efterspørger ikke kun on-site bemanding, men også fleksible ingeniør- og projektlederprofiler til kortere perioder. Nu kan vi levere begge dele og det skaber en stærk synergi, hvor kunderne oplever én samlet partner, der kan løfte hele deres behov.” siger Kasper Munkholm, Head of Projects og Partner hos Plant Supervision.”

Bringer stor erfaring i spil

Mens mange konsulenthuse bemander projekter ud fra ledig kapacitet, går PS Engineering den modsatte vej: Her tager man udgangspunkt i opgaven og matcher med den specialist, der har de rette kompetencer, brancheerfaring og kulturforståelse.

I månederne siden opstart har flere virksomheder i det nordjyske og resten af Danmark allerede gjort brug af PS Engineerings ingeniører. Målet er ikke blot at dække et behov, men at skabe reel værdi. Det giver virksomheder i grøn omstilling, life science og procesindustri adgang til relevante eksperter og færre fejlmatch i de faser, hvor det gælder.

“Vi ser ofte konsulenthuse bruge mere energi på at holde deres egne folk i gang end på at løse kundens udfordringer. Det er ikke rådgivning – det er intern økonomi forklædt som service. PS Engineering er vores bud på en løsning, hvor det handler om opgaven,” siger Thomas Kristensen, Managing Director, Plant Supervision.

De to nye ledere, der står bag PS Engineering, har haft centrale roller i konsulentbranchen og bringer deres erfaring i spil for at tilbyde en model, der prioriterer faglighed og kundens reelle krav – ikke blot tilgængelige konsulenter og hurtig omsætning.

”Vi har selv oplevet, hvor udfordrende det kan være at finde profiler, der både matcher opgaven og virksomhedens kultur. Hos PS Engineering lader vi ikke interne hensyn påvirke udvælgelsen; vi fokuserer udelukkende på at finde de kandidater, der bedst bidrager til at gøre kundens opgave eller projekt til en succes,” siger Søren Giessing Kristensen, Business Director i PS Engineering.

Det nye initiativ trækker på Plant Supervisions erfaring med teknisk bemanding i nogle af verdens mest krævende industriprojekter.

Det betyder, at de ikke starter fra bunden, men fra et veldokumenteret netværk og en gennemprøvet model. Bag kulisserne anvender de en kombination af branchespecifik screening, et stort netværk og omhyggelig onboarding.

Erfaringerne bygger på tidligere opgaver for bl.a. FLSmidth, Bühler og Valmet Danmark:

“Vi havde midlertidigt behov for stærke profiler i planlægning og projektgennemførelse, men var begrænset af udsving i opgavemængde og faste ansættelser. PS Engineering løste opgaven hurtigt og professionelt – og de to ingeniører, vi fik tilknyttet, har været en værdifuld ressource i en travl periode,” siger Claus Jensen-Holm, Direktør i Valmet Danmark.

Leverer komplet løsning

Industrivirksomheder oplever store udsving i aktivitet, men mange arbejder stadig med bemandingsmodeller, der ikke kan tilpasses hurtigt nok. Resultatet er ofte overkapacitet og manglende momentum, når projekter ændres.

PS Engineering tilbyder et alternativ, hvor virksomheder kan få adgang til de rette kompetencer uden at overansætte.

Midlertidige ingeniører og specialister er ofte et attraktivt og fleksibelt alternativ til fastansættelser, som tit er både tidskrævende og en dyr proces, og virksomheden er særligt stærk til at tiltrække udenlandske kandidater, som i stigende grad søger mod

Danmark for projekter. Det udvider kandidatpuljen markant og øger sandsynligheden for at finde det helt rigtige match.

“Vi har typisk den rette profil på plads inden for få uger – nogle gange endda dage – hvilket er væsentligt hurtigere end branchens gennemsnit. Det gør en mærkbar forskel i disse brancher, hvor tid er store penge,” siger Søren Giessing Kristensen.

PS Engineering leverer en komplet bemandingsløsning med specialister inden for mekanisk og elektrisk konstruktion, automation, dokumentation, software og projektledelse. De rådgiver med aktiv sparring om opgavedefinition, forventningsafstemning og integration.

”Vi tager det fulde ansvar fra start til slut. Gennem løbende opfølgning sikrer vi blandt andet, at vores folk leverer som aftalt,” siger Karsten Thomsen Nedergaard, Sales Director, PS Engineering.

Slut med hyldevare-konsulenter: Ingeniørvirksomhed i Aalborg vil gentænke hele konsulentbranchen
Fra ventre: Søren Giessing Kristensen og Karsten Thomsen Nedergaard. Foto: Plant Supervision

Karsten Thomsen Nedergaard og Søren Giessing Kristensen har solid erfaring med teknisk bemanding og rådgivning til industrien. Sammen dækker de hele spektret: fra rekruttering og opbygning af specialistteams– med erfaring fra både nationale og internationale markeder.

Initiativet er forankret i Plant Supervision, der allerede omsætter for cirka 150 millioner kroner årligt. Målet er at blive den foretrukne partner for virksomheder, der har brug for specialister uden lang rekrutteringstid eller fastansættelse.

Læs mere og kontakt PS Engineering her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.