Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Slut med central p-plads: Nu kommer der en lækker park i midtbyen

Af Christine Luca Hornemann

Ved siden af Paradis Is i Algade er det ved at være sidste udkald, hvis man vil parkere meget centralt tæt på Boulevarden.

Inden for kort tid bliver området ryddet, da der skal gøres plads til et grønt areal.

Plads til ophold og leg

I februar måned kunne vi fortælle om, at Aalborg Kommune havde set en mulighed for at give blandt andet børnefamilier en park i byen, hvor der skal være plads til ophold og leg på det areal, som man lige nu kender som parkeringspladsen, der ligger øst for Budolfi Kirke.

Området er blevet navngivet Lommeparken.

“Tanken er at omdanne det til et opholdsområde med legeareal i stedet for parkering. Beslutningen hænger sammen med debatten om Budolfi Plads og et ønske om et grønt sted i byen med mere leg for børnefamilier der bor i byen, men også for dem der besøger byen. Primært et område til et uformelt ophold,” fortæller Karin Højlund, der er projektleder for omdannelsen af Budolfi Plads.

Slut med central p-plads: Nu kommer der en lækker park i midtbyen

Lommeparken bliver anlagt som en tilføring med at forskønne og nyetablere området ved Budolfi Plads. Flere borger har efterlyst grønne områder, og en legeplads til leg.

“På den solfyldte side er det planen, at der skal være en smal zone, hvor der bliver plads til udeservering, hvor man kan sidde og spise sin is. En lille grøn byhave, med et legeelement og mulighed for at hænge ud midt i centrum,” fortæller Karin Højlund om visionen om pladsen.

Området bliver inden for en lille måneds tid ryddet, og det bliver derfra ikke muligt at holde på parkeringspladsen mere.

Parkeringspladsen ligger lige nu oven på en tidligere kirkegård, så Nordjyllands Historiske Museum skal først i gang med udgravningerne. Efter planen vil omdannelsen af parkeringspladsen begynde i efteråret, og med forbehold for det uforudsete, stå klar til næste års sommersæson.

Det nye Budolfi Plads skyder op

Det er i forbindelse med opbyggelsen af det den nye Budolfi Plads, at området, hvor Lommeparken kommer, bliver fornyet.

Ved Budolfi Plads er der lige nu en kæmpe udvikling i gang. Der skal opføres butikker, caféer og boliger der skal forbinde og understøtte bylivet.

Den store røde kran som står på pladsen, flytter i øjeblikket rundt på store betonklodser, som er starten på de kommende boliger.

Slut med central p-plads: Nu kommer der en lækker park i midtbyen

Formålet med pladsen er at det skal skabe noget byliv og byrum for alle. Der vil være mulighed for at gå en tur op ad “Kærlighedsstien”, sætte sig på en café eller gå en god tur på pladsen.

Der bliver bygget 31 kvalitetsbevidste lejligheder. Alle lejlighederne får som minimum én altan, og nogle af lejlighederne vil have egen tagterrasse op til en størrelse på 75 kvadratmeter. Endvidere vil lejlighederne have gulv til loft vinduer, som giver et godt lys ind i boligerne året rundt.

Budolfi Aalborg
Fremtidens Budolfi Plads. Med forbehold for justeringer. Kilde: Kjaer & Richter

Dagligvarebutikken Rema1000 har været med i projektet fra starten, og vil få vinduer ud mod Vingårdsgade.

De øvrige erhvervslokaler står Nybolig Erhverv Aalborg for at få afsat, og her har der allerede været flere forespørgsler, og interessen er allerede stor.

I efteråret 2019 kan man flytte ind på den nye Budolfi Plads.

Prøv Aalborgs helt nye søgeportal på ejer- og lejebolig

MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige

Slut med central p-plads: Nu kommer der en lækker park i midtbyen

Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg

INFO:

På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.

Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.

Del artikel

Andre læser også