Nordjylland slipper billigt: Stort snevejr tager en drejning

Først på ugen blev der varslet hos vejrtjenesterne, at Danmark ville blive ramt af et landsdækkende snevejr.
Både mandag og tirsdag viste prognoserne, at vi igen ville blive hårdest ramt i Nordjylland.
I sidste uge ramte den værste snestorm i tre Aalborg og det øvrige Nordjylland.
Men nu ser det ud til, at det store snevejr torsdag er aflyst. I hvert fald i Nordjylland. Det melder både DMI og TV 2 Vejret.
Nu tager frontzonen en østligere kurs, og Danmark får torsdag mest skyet vejr.
Meget usikkerhed omkring fredag
Der kan i perioder dog godt falde lidt sne eller slud i eftermiddagstimerne, men kun i små mængder.
Det skriver TV 2 Vejret.
Hvad angår fredag er der dog stor usikkerhed om vejret på denne dag.
“Dem, der føler sig snydt for et godt snevejr, kan måske være heldige at få lidt sne i løbet af fredagen i stedet. Prognoserne er dog usædvanligt usikre på, hvordan fredagen bliver,” er meldingen fra TV 2 Vejret.
Temperaturerne ser også ud til at holde sig over frysepunktet, og lunere vejr er på vej til de nordjyske breddegrader.