Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efterlysning afblæses: Slange fra Aalborg Zoo er fundet

Af Nathalia Hentze Nielsen
Sinalao slange
Sinalao slange

For to uger siden kunne vi bringe en noget usædvanlig efterlysning fra Nordjyllands Politi.

En såkaldt Sinaloa-slange var stukket af fra sit terrarie i Aalborg Zoo.

“Den er rød med aftegninger som på foto og er ganske ufarlig (dog ikke overfor mus – som den spiser),” skrev Nordjyllands Politi på Twitter dengang.

Nu er der så lykkeligt nyt i sagen, fordi slangen er fundet.

Nordjyllands Politi oplyser, at snogen blev fundet i god behold i en have på Mølleparkvej.

Den er nu tilbage i sit eget bur igen og den lille Houdini kan dermed besøges af gæster igen.