Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Slå til nu: Bliv ejer af din helt egen pølsevogn

Af Aske Bisgaard Pedersen
Privatfoto
Privatfoto

Er du typen, der ikke kan gå forbi en pølsevogn uden have lyst til at købe hele molevitten?

Så er det ellers bare frem med pengepungen, for nu kan din hedeste – og sprødeste – drøm gå i opfyldelse.

1 stk. pølsevogn med det hele

Lige nu har du mulighed for at slå til og blive den stolte ejer af din helt egen pølsevogn.

Og der mangler ikke noget!

Pølsevognen holder til i Asaa og er sat til salg for 129.900 kroner på Facebook Marketplace.

Her fremgår det, at pølsevognen er bygget på en trailer, har fire hjul og en samlet kampvægt på 1300 kg.

Indvendigt er den fin med alt det udstyr, man kan forvente af en pølsevogn; stegepander, båndristere, pølsekar, friture, køleskab, fryseskab, lysskilt med priser samt diverse skåle og pølsetænger.

Med andre ord er pølsevognen køreklar, og du kan være klar til at lange grillmad over disken allerede i morgen, hvis det skulle være.

Slå til nu: Bliv ejer af din helt egen pølsevogn
Privatfoto

Allerede flere henvendelser

Hvis der er opstået en pludselig lyst til at eje en pølsevogn – oveni den nu store lyst til snasket grillmad – så skal man ikke trille pølsefingre alt for længe.

For selvom pølsevognen først lige er sat til salg, har der allerede været flere henvendelser:

“For at det ikke skal være løgn, så har den tidligere ejer kontaktet mig og hørt, om vi skulle lave en hurtig handel.

Derudover er der fire andre, der har henvendt sig,, og ellers er der mange, der skriver og tagger hinanden på Facebook,” fortæller sælgeren af pølsevognen, Thomas Nymann Geller, der dog har godt nyt til de interesserede:

“Men indtil videre er den altså stadig til salg.”

Slå til nu: Bliv ejer af din helt egen pølsevogn
Privatfoto

Startede med en kommentar fra en kunde

Pølsevognen har de seneste år huseret foran SPAR-købmanden i Asaa, som Thomas ejer.

“I coronatiden gik det godt med ‘ja tak’-tilbuddene på sodavand, og en dag sagde en kunde, at jeg blot manglede en pølsevogn, og så havde jeg det hele.

Det førte til, at jeg købte en pølsevogn, som hver fredag stod foran butikken og solgte pølser og burgere,” fortæller en grinende Thomas om pølsevognen, der med tiden viste sig at blive en kæmpe succes.

Så stor en succes, at det nu er tid til at opgradere.

“Jeg har fundet en nyere og smartere pølsevogn, der kører på gas. Derfor sælger jeg denne og opgraderer,” fortæller Thomas, der da også har talt med bekymrede lokale fra Asaa:

“Flere har kommenteret, om det var slut med byens eneste pølsevogn – men det er det altså ikke.”

Er du interesseret i at blive den fremtidige ejer af en grillbar på fire hjul?

Så kan du tjekke salgsannoncen og kontakte Thomas her.

Del artikel

Andre læser også