Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skud affyret i Aalborgs midtby: Politiet talstærkt til stede

Af Michael Qureshi
Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk

Fredag aften er politiet massivt til stede i Aalborgs midtby.

Et større område omkring Hovedbiblioteket er blevet afspærret, melder flere øjenvidner til MigogAalborg.

Adskillige betjente holder vagt i det centrale Aalborg med maskinpistoler, og et hold af teknikere er desuden på stedet.

Politiets Aktionsstyrke er også på stedet nu.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi Bruno Brix bekræfter over for TV 2 Nord, at der er affyret skud i midtbyen.

Skud affyret i Aalborgs midtby: Politiet talstærkt til stede
Privatfoto

Afgivet skud

“Jeg kan bekræfte, at vi er til stede, og at der er afgivet skud. Der er umiddelbart ingen, som er kommet til skade,” siger han til TV 2 Nord.

Et vidne fortæller til Nordjyske, at der er blevet set en person affyre skud mod en bil med to personer i.

Personen bar ifølge flere medier elefanthue.

Til Ekstra Bladet uddyber vagtchefen.

“19.18 kan jeg bekræfte, at vi modtager anmeldelse om noget skyderi. Det er ved Nyhavnsgade og Rendsburggade.

Der er ikke umiddelbart nogen ramt,” siger vagtchefen.

Folk der har parkeret i Friis Shoppingcenter må indtil videre ikke hente deres biler ud.

Fredag aften er hele byen fyldt med mennesker.

Der er Regatta ved Havnefronten og stor Kesi-koncert til Fredagskoncert i Karolinelund.

Opdateres

Del artikel

Andre læser også