Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Comedy, musik og wrestling: Skråen er klar med et fedt efterårsprogram

DSC03621-1024x683
Arkivfoto, Skråen

Efteråret er for alvor over os, og de mange gode udendørs koncerter i både Karolinelund og Skovdalen er forbi for nu.

Men heldigvis har Skråen lagt et fremragende efterårsprogram, så du slet ikke behøver undvære den skarpe comedy, de største hits og de kolde fadøl.

Musikken kommer til at sprede sig ud over Skråens sale, ligesom der også bliver plads til gode grin i lange baner. Og som noget nyt i år kan du også glæde dig til en ordentlig omgang tæsk, når Bodyslam Pro-Wrestling kigger forbi.

Se alle de mange oplevelser, du kan glæde dig til lige her.

Hvis du allerede nu har mistet overblikket over det store program, så frygt ej.

Vi har nemlig udpeget seks ting på Skråen, du bare ikke må gå glip af i år:

2. oktober kl. 20: C21

18 års pause er endelig forbi, C21 er tilbage og klar til at fejre livet med sange, du ikke kan lade være med at synge med på.

De kiggede forbi Aalborg og Kildeparken, da Vi Elsker lagde vejen forbi, men de er heldigvis laaangt fra færdige med at give koncert i det nordjyske.

Debutalbummet ‘C21’ blev udgivet i 2002 og blev det mest succesrige danske boyband debutalbum. Med hits som ‘Stuck in my heart’, ‘She cries’ og ‘You are the one’ er der rigeligt at skråle med på, når de kommer til Skråen.

Du sikrer dig en billet lige her.

Comedy, musik og wrestling: Skråen er klar med et fedt efterårsprogram

7. oktober kl. 19:30: Grandmaster Flash + support: Prophit Records

En af de mest indflydelsesrige musikere i hiphoppens historie lægger vejen forbi Aalborg!

Grandmaster Flashs tidlige optrædener i the Bronx i 1970’erne drev hiphoppen fremad, så det er noget af en legende, der lægger vejen forbi Skråen til oktober.

Grandmaster Flash and the Furious Five var desuden den første hiphopgruppe til at blive optaget i rockens Hall of Fame, ligesom Grandmaster Flash siden starten har inspireret tusindvis af hiphoppere verden over.

Glæd dig til at opleve den ikoniske rapper helt tæt på!

Køb din billet her.

Comedy, musik og wrestling: Skråen er klar med et fedt efterårsprogram

11. oktober kl. 20: Bodyslam Pro-Wrestling

Wrestling bliver bare mere og mere populært herhjemme, og nu kan du glæde dig til at se en masse næsten nøgne kroppe klaske sammen på Skråen.

Det er skandinaviens vildeste wrestling-show, der kigger forbi.

Med BODYSLAM Champion Michael Fynne, “King of the Bullrope Match” Bam Bam Quaade, den evige underdog Toby Zane, det 17-årige stortalent Madison Marley og alle de andre BODYSLAM-favoritter er der god grund til at købe billet!

Læs meget mere om eventet og køb din billet her.

Comedy, musik og wrestling: Skråen er klar med et fedt efterårsprogram

17. oktober kl. 20: Ida Laurberg

I kølvandet på to DMA-priser, tre top 10 singler og en Orange Scene-annoncering, er Ida Laurberg nu klar til at udgive sit dansksprogede debutalbum “Bænkevarmer”.

Nu kommer hun til Aalborg for at spille sange fra albummet, der handler om alle mulige forskellige ting. De har dog alle sammen det til fælles, at de er enormt ærlige og til tider på grænsen til usympatiske og grænseoverskridende.

Albummet indeholder også Idas seneste udgivelser og store hits “Terrier”, duetten med Andreas Odbjerg “Jeg Ka’ Rigtig Godt Li’ Dig” og den seneste single “Mellem Mor Og Far”. 

Køb din billet på linket her.

Comedy, musik og wrestling: Skråen er klar med et fedt efterårsprogram

25. oktober kl. 20: Peter Sommer

Det er ikke mange måneder siden, Peter Sommer var forbi Aalborg og Skråen, men nu er han snart tilbage!

For første gang i flere år kan man som stående publikum opleve nye sange, der letter på hatten til franske og belgiske ikoner som Serge Gainsbourg og Jacques Brel og de allerstørste hits fra Peter Sommers 20 år lange solokarriere.

Med førstesinglen ’Broerne I Paris’ og en kuffert fuld af sange fra det nye album Verdens Volume gør han stop i 18 byer landet over, og Aalborg er naturligvis en del af ruten.

Læs om koncerten og sikr din plads lige her.

Comedy, musik og wrestling: Skråen er klar med et fedt efterårsprogram

22. november kl. 15: Jan Hellesøe

For femte gang tager den altid charmerende Jan Hellesøe på turné, og du kan godt begynde at glæde dig til endnu en omgang fascinerende og hypnotiserende underholdning.

Han har gennem de seneste år markeret sig som en af landets mest populære entertainere og har markeret sig på tv med en række populære programmer.

Med det nye show Umuligheder lover han endnu en gang at udfordre publikums opfattelse af, hvad der er muligt.

Bliv efterladt målløs OG underholdt!

Køb din billet på linket her.

Comedy, musik og wrestling: Skråen er klar med et fedt efterårsprogram

Udover de ovenstående spændende besøg er der mange flere gode oplevelser i vente på Skråen i efteråret!

Glæd dig blandt andet til Calby Trio, Østkyst Hustlers, Elias Ehlers, Back In Black, Jan Elhøj, Branco, Julie Berthelsen, Michael Schøt, Strik og Drik, Sømændene, Hatebreed, DJ Aligator, Klubien & Dans’Orkestret, Spleen United, Benny Jamz og mange, mange flere!

Tag et kig på deres hjemmeside for ekstra inspiration.

Comedy, musik og wrestling: Skråen er klar med et fedt efterårsprogram

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.