Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skråen har 40 års jubilæum i år: Fejrer det med fantastisk program

Af Emil Kjær Jørgensen

Aalborg har et rigt kulturliv, og mulighederne er mange, når sofaen skal skiftes ud med store oplevelser på de aalborgensiske scener.

En af de helt store kulturinstitutioner i Aalborg har i år 40 års jubilæum, og vi har fået en snak med den daglige leder Jørgen Nissen, om et spændende 2018 for Skråen.

Fra studenterfest til folkefest

Baggrunden for det, der i 1978 blev til Skråen var, at de mange nye studerende i byen manglede et festudvalg. Her 40 år efter er det stadig Jørgen Nissen, der står i spidsen for Skråen.

”Det var en fantastisk, men også hård tid. Hvis vi havde et arrangement om fredagen, købte vi eksempelvis maling for de penge, vi havde i overskud,” husker Jørgen tilbage.

Sådan er det ikke længere, og i dag kan Skråen tilbyde en bred vifte af topunderholdning til det nordjyske publikum.

Man kan se frem til alt lige fra Suspekt, Benal, Simon Talbot, Jonah Blacksmith, Den Grå Side, Niels Hausgaard, Kesi, Veto, Michael Falch og mange, mange flere.

Derudover vil Skråen også være med til at stå for de traditionsbundne Skovrock og Fredagsfester i Karolinelund.

Skråen har 40 års jubilæum i år: Fejrer det med fantastisk program

”Vi er enormt stolte af vores program for 2018. Inden for hver enkelt genre kan vi tilbyde publikum den bedste kvalitet, hvad enten det er blues, jazz, stand up eller hiphop.”

Derfor er 2018-programmet også enormt varieret, og Skråen gør meget ud af at have et bredt udvalg, hvor der er god plads til morgendagens stjerner.

”Vi har vildt mange nye kunstnere på programmet, og det giver os en enorm energi at få dem ind i vores hus. Det smitter af på os alle sammen, at de har den der ”her kommer jeg”-attitude,” fortæller Jørgen.

Men energien kan også komme fra mere uventede sider.

”Familien fra Bryggens juleshow var jo udsolgt på to timer, og det er bare en super energi, som Linse og hendes familie og venner kommer med”, fortæller Jørgen og uddyber:

”Samtidig kan sådan et arrangement jo være med til at betale 3-4 aftener med lokale bands, som det også er vigtige at støtte.”

Og de små og (måske) kommende stjerner er vigtige for Skråen.

”Aqua og Safri Duo optrådte blandt andet på Skråen, inden de blev helt store, og hvis jeg kigger ned over 2018-kalenderen kan jeg da godt se nogle navne, som har potentialet til at blive lige så store i fremtiden.”

Skråen har 40 års jubilæum i år: Fejrer det med fantastisk program
Fredagsfest i Karolinelund trækker altid mange mennesker
Foto: Skråen

En god oplevelse for kunstnerne

Grunden til at Skråen år for år kan tilbyde nordjyderne kultur af højeste kvalitet skyldes ifølge Jørgen også, at kunsterne har lyst til at vende tilbage til Aalborg og Skråen.

”Kunstnerne skal have en god oplevelse, og det har vi efterhånden en hel del erfaring i. Vores afviklere er meget vellidte, og en del kunstnere er da både på kram og kindkys med dem,” siger Jørgen.

Et eksempel på dette er de verdensberømte Chippendales, som optrådte for fuldt hus i 2017. Efter det populære show, skulle de efter planen direkte til Hannover.

”Men de valgte at blive i Aalborg, fordi de følte sig godt tilpas i vores rammer. Her kunne de slappe af og være dem selv, fordi vi håndterede det hele professionelt og måske med lidt nordjysk lune,” fortæller Jørgen med et smil.

Chippendales har allerede meldt deres ankomst i 2018, når de gæster Skråen til september.

Skråen har 40 års jubilæum i år: Fejrer det med fantastisk program
Foto: PR

Samarbejde på tværs styrker kulturen

Jørgen og resten af Skråen ser frem til et travlt og spændende 2018, hvor man også har flere samarbejder med resten af byens kulturinstitutioner. Noget som Jørgen er meget stolt af.

”Vi konkurrerer selvfølgelig på nogle parametre, men det er kun med til at skærpe vores program, at vi hele tiden bliver presset til det yderste. Derudover har vi jo fantastiske samarbejde på tværs, og det første er jo allerede i næste weekend.”

Northern Winter BEAT

Her i weekenden kan man nemlig se frem til Northern Winter Beat, hvor der vil være over 40 koncerter på tre dage. Koncerterne kommer til at foregå på Skråen, 1000Fryd, Huset og Studenterhuset, samt en række scener rundt omkring i Midtbyen.

Festivalen er arrangeret af Studenterhuset i et samarbejde med Skråen, 1000 Fryd, Huset og Aalborg Events og det er sjette gang festivalen løber af stablen.

Du kan se Skråens 2018-program her.

Del artikel

Andre læser også