En skjult perle i Aalborg: Restaurant serverer skøn mad og vin med øje for detaljerne

Aalborg har efterhånden udviklet sig til at være en gastronomisk hovedstad i Danmark.

Listen af spændende og kvalitetsbevidste restauranter er lang, og elsker du at spise ude, vil du uden tvivl have været forbi de fleste.

Der er dog især en restaurant, der har det med at gå under radaren, når det kommer til at fremhæve nogle af byens ypperste spisesteder, og vi mener, at de fortjener lidt mere opmærksomhed.

Fordi bevæger du dig længere op ad Vesterbro, nær krydset mellem Østre Allé og Kong Christians Allé, finder du en skjult perle.

Som et Aalborgs mest velkendte vartegn, skulle man ellers ikke tro, at Comwell Hvide Hus på nogen måde kan kaldes “skjult”, men det er hvad, der ligger indvendigt som mange aalborgensere ikke har det store kendskab til.

Læs også: Tre retter for 249 kr.: Flere pladser frigivet til Aalborgs største restaurant-festival

På førstesalen med udsigt til Skulpturparken ligger en restaurant med det passende navn Restaurant Vesterbro, og de har både finessen, servicen og idéerne til at konkurrere blandt byens bedste restauratører.

Det sidste element, der mangler før at de for alvor kan træde ind på scenen, er måske i virkeligheden kulturel betinget. Aalborgenserne skal nemlig vide, at man sagtens kan tage på hotel og spise, selvom man ikke er gæst.

“Alle er velkomne på Restaurant Vesterbro. Vi tager hjertens gerne imod walk-ins,” fortæller Magnus Nielsen, der er tjener og hovedansvarlig for a la carte restauranten.

Fordybelse og kreativ frihed

Vi møder tjener Magnus Nielsen og Aleksander Nushev, der er kok og køkkenansvarlig, en aften i restauranten for at dykke lidt mere ned i deres tilgang til mad og service.

Magnus blev udlært fra Comwell Hvide Hus i 2021 og efter et kort ophold på en anden restaurant i byen, vendte han tilbage til “hjemstavnen”.

“Jeg synes, at det er en rigtig fed restaurant at være hos.

Når vi har 45 kuverter og dermed ikke er det største sted, betyder det, at vi kan fordybe os mere i de enkelte retter, finde de rigtige vine og give gæsterne en endnu bedre oplevelse,” forklarer den 23-årige tjener.

Aleksander Nushev nikker og tilføjer, at den kreative frihed, der følger med også betyder meget i sit virke som kok:

“Vi skifter menu fire gange om året, og jeg får lov til at sætte mit eget præg på retterne. Jeg går selv meget op i det franske køkken, men Magnus og vores køkkenchef udfordrer mig til at inkorporere mere af det danske og nynordiske køkken.”

En kommentar, der hurtigt frembringer et smil fra Magnus.

“Ja, du er meget frankofil.”

At Aleksander har en forkærlighed for det franske køkken er på ingen måde overraskende.

Den 30-årige kok har tidligere været elev på Ruths Hotel, der er kendt for deres stolte franske køkkentraditioner og høje niveau.

“Ruths Hotel formede mig og gav mig kæmpe motivation for kokkefaget, og jeg var så heldig at få tilbudt job her bagefter, hvor jeg kan udvikle mig endnu mere.

Når jeg laver mad til vores gæster, gør jeg det med stor kærlighed og passion. Det betyder meget, at gæsterne går glade herfra,” uddyber Aleksander.

Selvom Comwell-koncernen er én af Skandinaviens førende hotelkæder og kører en rød tråd på tværs af deres 16 hoteller i Danmark og Sverige, ligger de stadig stor vægt på, at den kreative frihed skal bevares fra restaurant til restaurant.

Fokus på økologiske og lokale råvarer

Friheden til at finde ens eget udtryk gælder kokkene, men bestemt også resten af personalet, som har mulighed for at videreuddanne sig og inddrage personlige interesser i arbejdsgangen.

En mulighed som Magnus har udnyttet til fulde.

“Jeg er ved at uddanne mig til sommelier lige nu. Jeg har en stor interesse i vin, som Hvide Hus har været med til at skabe.

Når vores gæster kommer ind, vil de gerne vide mere om, hvad de drikker og måske også høre nogle personlige historier om producenterne, og det kræver, at man som tjener ved mere om emnet.

Jeg begyndte at læse op på området, og det fangede mig i en sådan grad, at jeg gerne ville videreuddanne mig,” siger han.

Restaurant Vesterbro slår sig da også på deres evner til at parre retterne med vine for at skabe en helhedsoplevelse – ligesom deres brug af lokale, økologiske og sæsonbestemte råvarer også er et kæmpe fokuspunkt.

Faktisk har Comwell Hvide Hus det økologiske bronzemærke, der betyder at minimum 30-60 procent af alle indkøb på fødevarer og drikkevarer er økologiske.

De sæsonbestemte, økologiske råvarer, historiefortællingen om vin og kærligheden til god mad mærker vi tydeligt på egen krop, da vi senere samme aften sætter os til bords for at smage restaurantens nye efterårsmenu.

Perfekte retter til efteråret

Menukortet indeholder tre forretter, tre hovedretter og tre desserter med en fjerde mulighed for osteservering.

Det er dermed ikke et stort menukort, men som Aleksander påpeger, betyder det, at kan han få lov til at fordybe sig i hver enkelt ret.

“Jeg har lagt stor vægt på grøntsager, og så har jeg forsøgt at lave fortolkninger af mere traditionelle danske retter – for eksempel en svinekotelet som serveres i en ny, saftigere version,” forklarer han.

Før vi kommer til svinekoteletten, har vi dog tre forretter, vi skal igennem.

Her er der noget for enhver smag.

Vi får først havbars tatar (fra Hanstholm) rørt med østerscreme, bitter salat samt urter og sprødt. Det er et helt anderledes, men mindst lige så lækkert take på, hvad en tatar kan være.

Alternativet er en dejlig cremet ravioli med spinat og ricotta, tomatiseret jordskoksuppe og et pocheret æg, der skriger efterårs comfort-food. Til sidst er der en toast med cremede svampe, sprødt kyllingeskind og kørvel.

Hovedretterne er og bliver stjernerne på ethvert menukort, og her fanger vesterhavsfisken virkelig vores opmærksomhed.

Fisken serveres ovenpå sprødt kartoffelhø med stegt hjertesalat, majs og blomkål og toppet med luftigt skum på muslinger, og her kan der virkelig smages, at der er tænkt over alt fra smag til tekstur.

Kartoffelhø er ikke blot et fantastisk nyt ord, vi kan tilføje til vores ordforråd, men også en særdeles genial spise med masser af umami.

Læs også: Har brug for hjælp: Populær bager indfører energitillæg for at betale regningerne

Vi bider herefter ned i den føromtalte fortolkning af den traditionelt kedelige kotelet, som under Aleksanders kyndige hænder er langt mere tilfredsstillende end i mors køkken (undskyld, mor!). Kødet, der stammer fra en velfærdsgris fra Grambogård kommer med saute af bælgfrugter og æbler, grillet spidskål og Pommes Anna med trøffel- og sennepssauce.

Sidst, men ikke mindst er der selvfølgelig også oksekød – her en onglet med grillet gulerod, stegte forårsløg og porre medmorkelsauce og kartoffelpuré. Det er lige, som vi elsker det: rødt, mørt og nok af det til at udgøre en god grøntsags/kød ratio.

Små, søde kunstværker

Så skulle man måske tro, at vi var mætte, men vi sværger ved myten om den ekstra dessert mave, og hurra for det; Restaurant Vesterbro tilbyder en af de bedste tærter, vi nogensinde har smagt.

Figentærten med friskostcreme, figner og økologisk honning fra Egholm er suverænt god og rammer alle tangenter på dessertskalaen med sødme, syrlighed og sprød dej.

De to andre desserter skal dog også have ros med på vejen.

Der er en mini pavlova med friske sensommerbær, krydret stikkelsbærkompot og hvid chokolade ganache, og en “medalje” med vaniljekiks, chokoladeis, marinerede solbær og solbær broken gel.

Udover at være velsmagende fortjener Aleksander også ros for at få hver enkelt af de søde retter til at fremstå som små kunstværker.

Sidst, men ikke mindst serveres ostebrættet, der består af fire slags oste samt knækbrød, oliven og kompot.

Og vi lægger tryk på ordet “serveres”, fordi på Restaurant Vesterbro sættes der ikke blot et bræt på bordet; her triller tjenerne en vogn ud, hvor de med stor øvelse skærer og anretter ostene på æstetik vis.

I kyndige hænder

Det er dette blik for detaljer, som virkelig får restaurantoplevelsen til at hæve sig et niveau, og det kan i høj grad tillægges sammenspillet mellem køkkenet og tjenerne på gulvet.

Hvor Aleksander i høj grad lader maden tale for sig, skinner Magnus i rollen som historiefortæller – både hvad angår retternes komponenter, men i særdeleshed også på vin-delen.

Vi gør os ingen tanker om at være store vinkendere, og det behøver vi heldigvis heller ikke i hans kyndige hænder.

Hvidvinen, rødvinen og dessertvinen smagte godt til maden, og anekdoterne om vinen var lige dele underholdende og lærerige (historien, der gjorde største indtryk denne var handlede om en tysk vin, der eksponeres for musik fra Rammstein og Mozart).

Selvom vi er journalisterne, synes vi alligevel, det er ret at lade Magnus få det sidste ord i denne artikel, da han kort og kontant opsummerer vores oplevelse på Restaurant Vesterbro:

“Restaurant Vesterbro er en skjult perle i Aalborg.”