Helt skørt: Gerningsmand skød billygter med haglgevær
Det var noget af en overraskelse, en mand fik sig, da han skulle bruge sin bil.
Her blev han mødt af et noget nedslående og vildt syn, der fik ham til at ringe til politiet mandag aften.
Det skriver Nordjyllands Politi i døgnrapporten.
Ukendt gerningsperson
Mandens bil holdt parkeret i et parkeringshus på Østre Havnegade i Aalborg.
Her var den blevet udsat for hærværk af en noget atypisk slags.
Det viste sig nemlig, at begge bilens baglygter var ødelagt af skud fra et haglgevær.
Gerningspersonens identitet er fortsat ukendt.
Det samme gælder motivet for, hvorfor offerets billygter skulle lide den dramatiske skæbne.