En skjult perle midt i Aalborg: Luksus-suiter på Mortens Kro fylder fem år
Der var engang, hvor gæster fra hele landet ringede og spurgte på et værelse på “kroen”.
For med navnet Mortens Kro så burde der jo både være wienerschnitzel til aftensmad og en overnatning hos krofatter.
Det er vel de færreste i Aalborg som er i tvivl om, at Mortens Kro gennem de seneste 26 år er blandt de allerbedste gourmet-restauranter i Nordjylland.
Og altså langt væk fra forestillingen om en landevejskro.
De sidste fem år har det dog også været muligt at overnatte på Mortens Kro.
Morten Kok Nielsen, indehaver af Mortens Kro, har i samarbejde med Karina Møller i den grad skabt en skjult perle lige midt i Aalborg med et übercool og luksuriøst boutique-hotel med plads til 18 overnattende gæster.
Den mindste af deres suiter er 86 kvm, og den største er 130 kvm.
Det er derfor i dag Aalborgs største suite.
Suiterne er blevet taget så godt imod, at Mortens Kro blev kåret som Årets Bo & Spis ved Den Danske Spiseguide 2021.
Har sin egen stil
Det unikke ved suiterne er, udover at de er kæmpestore, at ingen af dem er ens.
Hver af dem har sin egen stil og sit eget interiør.
Særligt én af suiterne, som har udendørs spa, er et hit og lægger altså op til et noget så Insta-værdigt billede.
“Tanken var, at udlandske gæster skulle have glæde af at kunne overnatte hos os.
Men under Corona så vi virkelig, at danskerne også endte med at besøge os i stor stil,” siger Morten Kok.
Flere er endt med at blive stamgæster og vender enten tilbage til den samme suite hver gang, eller også har de en mission om at se, hvad de forskellige suiter kan hver især.
Perfekt til staycation i Aalborg
Morten Kok og Karina Møller mener også, at suiterne, som inkluderer både ophold og middag på Mortens Kro, er oplagte at bruge som Staycation for aalborgenserne og nordjyderne.
“Mange med en travl hverdag har brug for et afbræk.
Men i stedet for at bruge tid i bilen eller på flyet for at komme lidt væk, så kan man sagtens få et lækkert og romantisk ophold lige her i Aalborg.
Så får man endnu mere tid til at nyde hinanden. Især hvis man måske kun lige har 24 timer sammen, før man skal hjem til børnene,” siger Karina Møller.
På Mortens Kro er man stolte over udviklingen med de flotte hotelværelser og boutique-hotellet i Aalborg.
“Vi er glade for at fejre fem års fødselsdag med hotellet.
Det var et sats, men det har båret frugt, og gæsterne giver os virkelig god feedback,” forklarer Morten Kok.
I forbindelse med fødselsdagen ønsker Mortens Kro at forkæle MigogAalborgs læsere med en helt særlig rabat, hvis man booker en suite.
For en specialpris på 1.498 kr. per person får du både ophold i den nye wellness-suite samt overdådig menu på Mortens Kro samt morgenmad.
Du kan læse mere om det ekstraordinære tilbud på et luksus-ophold her.