Skimmelsvamp guide


Skimmelsvamp i boligen er ikke noget, som man skal tage let på. Det er vigtigt, at man får professionel hjælp, hvis bare man har en lille mistanke om, at der er skimmelsvamp i hjemmet. Skimmelsvamp kan sætte sig mange steder, og det kan derfor nogle gange være svært at vide om det er almindelige mug eller skimmelsvamp. Læs med her for at lære mere om den farlige svamp.
Hvad er skimmelsvamp, og hvorfor er det farligt?
Skimmelsvamp er faktisk ikke farlig for boligen, men derimod for dit eget helbred. Det er en type mug, som trives på fugtige overflader. Nogle af de mest normale steder, man vil finde skimmelsvamp, er kælderen, vindueskarme, badeværelset, loftet og så i fugtige hjørner, hvor man ikke lige så let kommer ind og gør rent – her er isoleringen i ældre huse heller ikke lige så god.
Der findes forskellige typer skimmelsvamp, og de ser ofte ikke ens ud. Generelt kan man genkende skimmelsvamp på skjolderne, som ofte er hvide, grønne, brune eller sorte. Skjolderne ser lidt behårede ud og kan godt lugte muggent.
Nogle gange vokser svampen ude af syne, og man ved derfor ikke, at den er i boligen. Hvis det er tilfældet, vil man ofte opleve symptomer på det i stedet for. Disse symptomer er:
- hovedpine
- træthed/koncentrationsbesvær
- allergiske reaktioner som for eksempel kløe og rød hud.
- irriterede luftveje og slimhinder
Det er altså vigtigt, at man får gjort noget ved skimmelsvamp så hurtigt som muligt, så symptomerne ikke forværres.
Sådan håndterer du skimmelsvamp i hjemmet
Skimmelsvamp vokser som sagt hvor der er fugtigt. Hvis det er meget fugtigt, vil den vokse eksplosivt. Det er derfor vigtigt, at man finder en måde at gøre ens bolig mindre fugtig.
Først og fremmest skal man dog få undersøgt om det rent faktisk er skimmelsvamp eller en anden form for mug. Det skal man have hjælp med professionelt. Et team vil komme ud og tage tests af den potentielle skimmelsvamp.
Hvis det viser sig, at det er skimmelsvamp, skal man ofte have professionel hjælp for at komme det helt til livs. Man vil ofte kunne vaske meget af det af overfladen, men det betyder altså ikke, at det hele er forsvundet. Tværtimod kan let komme tilbage, hvis man ikke er kommet ordenligt af med det. Det kan også være vigtigt at få undersøgt hvorfor der er kommet skimmelsvamp i boligen, og hvordan man fremadrettet forhindrer det.