Gemmer på utrolig viden: Skeletter fra Lindholm Høje Museet skal bidrage til international forskning

Torsdag havde Lindholm Høje Museet besøg af dna-forsker Fabrice Demeter, der som en del af et internationalt projekt under ledelse af Eske Willerslev, tog dna-prøver fra flere jernalderskeletter i museets udstilling.

Det sker ifm. en kortlægning af europæernes dna for at undersøge sammenhængen med udviklingen af hjernesygdomme, men projektet har langt større potentiale end det.

Det skriver Nordjyllands Historiske Museum i en pressemeddelelse.

Viden om jernalderens samfundsstruktur i det nordjyske

Nordjyllands Historiske Museum forventer bl.a., at prøverne også kan fortælle om slægtsforhold, hvor menneskene kom fra og meget andet.

Potentielt kan det bevise, hvad vi indtil nu blot tror, vi ved, om jernalderens samfundsstruktur i det nordjyske.

Lindholm Høje Museet er netop genåbnet efter at have været corona-nedlukket i fire måneder, og blandt de første gæster var dna-forsker Fabrice Dementer. Og der var tale om en helt særlig gæst.

I museets udstilling findes flere jernalderskeletter (ca. 400-550 e.Kr.), og de gemmer formentlig på utrolig viden, som kan gøres meget klogere på i første omgang sammenhængen mellem generne og udviklingen af forskellige hjernesygdomme, men også vores fælles forhistorie.

”Vi er glade for at kunne bidrage til et projekt som dette, og vi både håber og tror, at det kan give os meget ny viden i forhold til, hvordan vi skal fortolke forskellige arkæologiske fund i relation til vores forhistorie,” siger Torben Trier Christiansen, arkæolog og museumsinspektør ved Nordjyllands Historiske Museum.

En del af internationalt projekt

Dna-prøverne, der er udtaget i dag torsdag, er en del af et internationalt projekt ved GeoGenetics Centre med millionstøtte fra Lundbeckfonden, og som er ledet af dna-forsker og professor ved Københavns Universitet, Eske Willerslev. Projektet er et forsøg på at kortlægge sammenhængen mellem menneskets dna og hjernesygdomme.

I den forbindelse er man i gang med at opbygge et særligt dna-bibliotek, som består af fuldstændige dna-kortlægninger af 5.000 gamle skeletter – lige fra moselig fra forskellige steder i Danmark til skeletter fra offermosen Alken Enge i Illerup Ådal ved Skanderborg til skeletter fundet ved Sdr. Tranders ved Aalborg, som i dag er udstillet på Lindholm Høje Museet.

Der er tale om hele det individuelle genetiske fingeraftryk af 5.000 for længst afdøde mennesker fra både Europa og Asien. Dna-biblioteket bliver det største af sin art, og der findes ikke noget tilsvarende.

Materialet til dna-biblioteket kommer typisk fra arkæologiske samlinger og spænder over perioden fra 1850 e.Kr. og 10.000 år baglæns – altså helt tilbage til ældre stenalder.

Ifølge Eske Willerslev fordi moderne menneskers dna ikke kan fortælle så meget om, hvornår en genetisk mutation har fundet sted, eller hvor det geografisk er sket, ligesom der er en masse genetisk mangfoldighed, som gennem årene er udvisket. Så vil man forstå sammenhængen mellem forskellige hjernesygdomme, som fx Parkinsons og Alzheimers, og psykiatriske lidelser, som fx skizofreni og ADHD, så er det nødvendigt at kigge på dna fra forhistoriske mennesker.

Stort ”historisk” potentiale

Udover at giver forskerne indsigt i oprindelsen af hjernesygdomme, og dermed måske nye behandlingsformer, så kan dette bibliotek også bruge til at blive klogere på vores forhistorie.

En sidegevinst er nemlig, at vi også får en hel masse anden viden om menneskets dna med i købet – blandt andet hvor de kommer fra, om eventuelle folkevandringer og lign. Og det er det, som gør projektet særlig interessant set med de arkæologiske briller.

”Det giver mulighed for at forstå de genetiske træk, som er årsag til forskellige sygdomme, men det kan bruges til alt muligt. Sammenholder man fx genomet fra de mange skeletter med anden forhistorisk viden, så kan det være med til at give en hel anden forståelse og fortolkning af vores kulturhistorie. Hvornår og hvordan blev vi fx bønder, eller hvor kom jernalderfolket fra osv.,” fortæller leder af projektet, Eske Willerslev.

Og her kommer vi tilbage til jernalderskeletterne i udstillingen på Lindholm Høje Museet.

De blev fundet tilbage i 2005 ved en udgravning ved Sdr. Tranders, og de kan dateret til ca. 200-550 e.Kr. Eftersom de er fundet på samme gravplads, er det nærliggende at antage, at de kom fra samme familie, men gjorde de virkelig det? Det ved man ikke, men det kan dna-prøverne være med til at afsløre.

Et andet interessant skelet, som der blev udtaget dna-prøver fra, er en jernalderkvinde fra Vaarst. Hun er fundet i forbindelse med komplekset af jernaldergravpladser ved Vaarst (ca. 200-550 e.Kr.), hvor arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum har arbejdet de sidste to år. Hun er begravet med smykker og andet udstyr, som indikerer, at hun kan være fra England. Men var hun det, eller var det blot hendes smykker?

”Det kan dna-prøverne måske give svar på. Kan vi bevise, at hun rent faktisk var fra England, underbygger det det, som vi allerede tror, nemlig at kvinder fra især de øvre sociale lag blev giftet bort til stormænd langt væk.

Og det giver et spændende indblik i jernalderens Vaarst, og dets forbindelser med omverdenen. Så potentielt kan projektet derfor også være med til at styrke vores teser i forhold til fx samfundsstrukturen i jernalderen, og hvor vigtigt et sted Vaarst var,” fortæller Torben Trier Christiansen fra Nordjyllands Historiske Museum.

I alt blev der taget dna-prøver fra 17 skeletter, som alle stammer fra jernalderen.